Hovedløs Michael Carøe til Clermont-Ferrand

KORTFILM. To danske film er udtaget til den betydningsfulde franske kortfilmsfestival, som begynder den 27. januar. Én film har fundet vej til hovedkonkurrencen.

Europas største og mest anerkendte kortfilmfestival åbner dørene for publikum fredag den 27. januar. To danske film er udvalgt.

I hovedkonkurrencen kan publikum til at opleve Kim Lysgaard Andersens horror-komedie "Hovedløst begær" med Michael Carøe som hovedløs zombie. I filmen slår en utro hustru sin elsker ihjel for øjnene af sin mand. De begraver elskeren i baghaven, men han vender grusomt tilbage. Ikke for at hævne sin død, men fordi han "ikke er færdig".

Hele filmen kan ses på på filmens hjemmeside, hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev.

Helena Franks animationsfilm "Heavy Heads", som sidste år konkurrerede på Berlinalen, bliver vist i en serie med visuelt eksperimenterende film.

www.clermont-filmfest.com (27. januar-4. februar)

Se trailer til "Hovedløst begær"

hovedløst-begær-poster