Den er tændt hele tiden. Harddisken i hendes hoved. Når hun går rundt mellem de kridhvide facader i det nordsjællandske whiskybælte. Når hun står foran Føtex sammen med kvarterets hjemløse. Når hun træner Skovshoveds lokale fodboldhold. For man ved jo aldrig, hvornår man render ind i en, der er helt rigtig til det næste projekt.
Caster Rie Hedegaard er ikke typen, som arbejder med databaser, adressekartoteker og lange lister. Hun har det hele i hovedet. Fra kommende hovedrolleindehavere til de spændende ansigter, som måske kan gøre hendes næste historie komplet.
"Jeg snuser altid lidt rundt. Jeg kan enormt godt lide mennesker, og jeg elsker at være i deres sted – uanset om det er på bænken i Avedøre eller oppe i Rungsted. Man kan godt sige, at jeg går og samler lidt på folk. Når en instruktør vil have en bestemt type, går jeg tilbage i harddisken og finder en, vi kan bruge," fortæller Rie Hedegaard, da FILMupdate møder hende i et af Minerva Films lokaler på ydre Nørrebro.
Ind på herbergerne og ned i gyderne
Det var i netop dette område, Rie Hedegaard snusede rundt, da hun sidste år skulle caste Thomas Vinterbergs "Submarino", som netop har haft premiere ved filmfestivalen i Berlin. Filmen bygger på en roman af Jonas T. Bengtsson og følger to brødre, der ikke har haft kontakt siden barndommen, hvor en tragisk hændelse skilte dem ad. Den ene bror lever nu et liv søbet ind i alkohol og vold, mens den anden kæmper med at kombinere sin junkietilværelse med livet som enlig far til en lille søn. Bagtæppet er Københavns rå Nordvestkvarter, og da Rie Hedegaard havde læst Bengtssons roman, vidste hun, at det var tid til at flytte fra kontoret i Filmbyen.
"Når jeg får et manuskript, rykker jeg mig altid til det miljø, det foregår i. Det er en af de helt store udfordringer ved at lave film. I det her tilfælde vidste jeg, at jeg måtte til Nordvest. Ind på herbergerne og ned i gyderne for at mærke det sammenhold og den ensomhed, man møder der."
Så hun begyndte at gå ture i det område, som er virkelighed for "Submarinos" hovedpersoner. Hun talte med alkoholikerne på bænken. Hang ud uden for Føtex sammen med de hjemløse. Og snart havde hun uploadet en masse nye ansigter og indtryk til sin indre harddisk.
Den gode historie
Det er langt fra første gang, Rie Hedegaard er gået ombord i en ny virkelighed i den gode histories tjeneste. Hun har været caster i 26 år og står bag rollebesætningen af nogle af dansk films største succeser – fra "Festen" og "Idioterne" til "Flammen og Citronen" og Per Flys trilogi om det danske klassesamfund.
Allerede som barn var Rie Hedegaard bidt af den gode historie. Hun var fast inventar på tilskuerrækkerne, hver gang Århus Teater havde premiere på en ny forestilling, og som 14-årig var hun med til at skabe egnsteatret Mariehønen, som stadig eksisterer den dag i dag. Fem år senere blev hun ansat som først statistkoordinator, siden caster, på Nordisk Film, hvor hun blandt andet, noget utraditionelt, castede rockmusikerne Michael Falch og Lars H.U.G. til detektivserien "Mord i Mørket".
Siden har hun gjort det til en levevej at opdage morgendagens danske skuespilstjerner. Det var Rie Hedegaard, der som den første lagde mærke til Stine Stengades strålende skønhed og store talent, da skuespillerinden stadig blot var teaterelev. Lars Mikkelsens siden så succesfulde karriere gav hun også liv til, da hun opdagede ham på Statens Teaterskoles scene. Og nu er det så Peter Plaugborg, som kan takke Rie Hedegaard for, at han på ganske kort tid er gået fra at være en forholdsvis ukendt teaterskuespiller til at være en af hovedrolleindehaverne i "Submarino".
"Det betyder rigtig meget for mig, at en film kan præsentere nogle nye ansigter. Det er jo det, der gør, at man kan identificere sig med historien og ikke hele tiden stopper op og tænker "Gud ja, i "Anna Pihl" havde hun hestehale". Ingen gider se på de samme skuespillere hele tiden," siger hun og tilføjer, at hende og Thomas Vinterberg fra starten havde en ambition om ikke at gøre "Submarino" til en stjerneparade af danske skuespillere.
"Vi ville væk fra alt, som hidtil var blevet gjort, og i stedet gå ned i et nærmest dokumentarisk udtryk. Og vi ville rense ud i alle de ansigter, vi har set rigtig, rigtig tit, og skabe en historie med et portræt af nogle mennesker, som man næsten tror, er dem, de spiller."
Bent og Ragna
Nogle af ansigterne i "Submarino" er helt ukendte. De tilhører nemlig nogle af de ganske almindelige mennesker, som Rie Hedegaard har mødt, når hun har været ude og "snuse rundt". Det med at caste 'manden på gaden' til sine film, er efterhånden blevet et af Rie Hedegaards varemærker.
I "Flammen og Citronen" blev børneværten Jeppe fra DR’s Lille Nørd forvandlet til purung modstandsmand. Til "Submarino" castede Rie Hedegaard 75-årige Ragna, som hun havde mødt på en bænk i Skovshoved, til rollen som sammenbrudsramt pensionist. Og så er der Bent, som spillede familiens sorte får – "ham, der altid tømmer sovsekanden, hver gang den når ned til ham" – i Vinterberg og Hedegaards første samarbejde, "Festen", og nu, 12 år senere, er tilbage i rollen som sur mand på et af herbergerne i "Submarino".
"Det giver en autencitet, som er helt forrygende at have rigtige mennesker med. Det er den slags film, jeg selv elsker at se," siger Rie Hedegaard og tilføjer, at hun altid er på udkig efter nye talenter, skuespillere såvel som helt almindelige mennesker som Bent og Ragna. "Stikket er bare i. Jeg er tændt hele tiden – og jeg synes, at det er skide sjovt."
Og så er vi tilbage ved den indre harddisk, som konstant lyser grønt. Når hun er til fodbold, står uden for Føtex – og tilsyneladende også når hun bliver interviewet. Da vi har givet hånd, og jeg er på ved ud af døren, råber hun i hvert fald med et grin: "Husk nu – du er i harddisken! Det kan være, at jeg ringer en dag."