Hvad vi taler om, når vi taler om kvalitet…

FILMSTØTTE. Hvordan vurderer man kvaliteten i et filmprojekt, der endnu ikke er realiseret? Det er udfordringen for Filminstituttets konsulenter, der ifølge Filmloven foretager den endelige kunstneriske vurdering af manuskript- og produktionsforslag. Filminstituttet har netop udgivet ’Kriterier for vurdering af dokumentarfilm’. Filmkonsulenter Ulla Hæstrup og Cecilia Lidin fortæller hvorfor – og hvordan de planlægger at bruge dem.

Vision, originalitet, tematik, autenticitet, kompleksitet, fortælling og udtryk. Det er de kvalitetsparametre, Filminstituttets dokumentarfilmkonsulenter vurderer ansøgninger til filmstøtte efter. Ikke som en tjekliste, men som udgangspunkt for dialog mellem ansøger og konsulent og som et forsøg på at indkredse nogle grundlæggende kvaliteter ved dokumentarfilm som kunstnerisk form.

De kan være med til at skabe større klarhed og gennemsigtighed. Jeg tror de kan være med til at afmystificere hele processen.

Det nordiske konsulentsystem, som er berømmet og efterlignet rundt omkring i verden, bygger på den individuelle konsulents personlige og faglige vurdering af et filmprojekts kunstneriske potentiale. Dels i erkendelse af, at man ikke kan lave regler for, hvad der er en god film, og derfor ikke kan uddele støtte efter objektive kriterier. Dels for at undgå kollektive konsensusafgørelser eller pointsystemer, der har en tendens til at frasortere det nyskabende og originale til fordel for det velkendte, som virkede forrige gang.

Et fælles sprog

Filminstituttet har tidligere udgivet 'Kriterier for vurdering af spillefilm under konsulentordningen'. Hvorfor nu også nedfælde kvalitetskriterier for dokumentarfilm? Filmkonsulenterne Cecilia Lidin og Ulla Hæstrup fortæller her, hvordan de kan bruge kriterierne til at forventningsafstemme og kvalificere samtalen om de enkelte projekter.

Cecilia Lidin: Det er vigtigt at understrege, at kriterierne ikke en tjekliste! For mig kan de være med til at starte en indre dialog. Når man møder et projekt, kan man jo have en form for en automatpilot, der går i gang. At læse er jo også en emotionel og intuitiv proces: Jeg læser noget og tænker ’fedt!’ eller ’arhhhh, der er noget, der skurrer her… ’ De umiddelbare fornemmelser skal jeg forankre i nogle overvejelser, der er mere kvalificerede end blot at sige ’Det kan jeg sgu ikke særlig godt lide”. Kriterierne giver et godt udgangspunkt – både for min første indre dialog og i den dialog, jeg senere skal have med ansøgerne.

Ulla Hæstrup: Det er jeg enig i - kriterierne er med til at skærpe ens blik og formuleringer. Jeg kan også bruge dem, når jeg laver indstillinger til støtte. Jeg opfatter en indstilling som en form for fælles kontrakt. En indholdsmæssig, mental kontrakt med dem, der skal producere: Det er det her, projektet skal kunne! Det er nøglebegreber, som vi kan være fælles om, en måde at skabe et fælles sprog på. Et fælles sprog er utrolig godt at have, når vi skal arbejde hen imod noget, der jo ikke er lavet endnu.

CL: Det fælles sprog er vigtigt. Men vi kan ikke 'gemme os' bag begreberne. Vi kan f.eks. ikke sige, 'det her projekt får afslag, for det er ikke originalt nok'. Vi skal begrunde hvorfor og hvordan. Vi skal kunne forholde os både intuitivt og analytisk til projekterne. Og i den proces kan vi læne os op af de her begreber - som meningsfyldte og værdige parametre at vurdere ud fra, så vi ikke bare sidder her og 'tænker' og 'synes'. Vi er jo ikke smagsdommere.

UH: Vi skal prioritere, og vi skal fagligt kunne begrunde og formidle de valg, vi foretager.

Vigtigt som dialog-papir

Hvordan forestiller I jer kriterierne bliver brugt?

UH: Vi kommer ikke til at tage det her papir frem og lægge imellem os og ansøgerne. Det bliver hult, hvis vi bruger begreberne for ofte og for håndfast. Det er ikke sådan, at hvis man bare bruger de her begreber i en ansøgning, så sidder den i skabet. Show it don’t tell it! Men de kan være med til at skabe større klarhed og gennemsigtighed. Jeg tror de kan være med til at afmystificere hele processen.

I øvrigt vil vi bruge dem forskelligt. Både som konsulenter – og fra projekt til projekt. På børn & unge-området skal vi jo forholde os til en bestemt målgruppe. For mig er det f.eks. et vigtigt parameter, at et projekt har noget originalitet i måden, det henvender sig og møder sit publikum på.

CL: Der er gjort et forsøg på at formulere noget nuanceret og bredt om kvalitet. Det er åbent for fortolkninger, og det er det, der er styrken i papiret, Det er et dialogpapir. Det kan danne grundlag for en aktiv dialog med ansøger eller en indre hos konsulenten for at kunne navigere i vores prioriteringer.

Læs Kriterier for vurdering af dokumentarfilm.