Midt mellem Noma og Christiania ligger Fredens havn med udsigt over nogle af Københavns dyreste lejligheder. Den omdiskuterede fristad, der blev grundlagt i 2006, er hjemsted for omkring 15 mennesker, der bor på alt fra tømmerflåder til gamle skibe.
Beboerne er forhenværende hjemløse, der sammen har skabt et bæredygtigt bofællesskab på kanten af samfundet med rummelige forhold, som de rent faktisk kan leve under. Netop dette interesserede Lars Borking, der har fulgt området i to år og nu er aktuel med dokumentaren 'Slaget om Fredens havn' på TV 2.
"I Fredens Havn har jeg fundet lidt af det, jeg elsker ved København. Et fællesskab, der er vokset op nedefra. Et sted, der overrasker og vender mit eget syn på hjemløse på hovedet. Her er nogle af de mennesker, vi på mange måder har afskrevet, fordi vi tror, at de ikke kan bidrage til samfundet. Men så viser det sig, at de har originale og miljømæssigt bæredygtige bud på, hvordan man laver de billige boliger, som byen mangler," siger Borking.
Alligevel risikerer beboerne senere på måneden at miste deres hjem, når Landsretten afsiger den endelige dom i sagen om det flydende minisamfund, som længe har tilranet sig uønsket opmærksomhed fra politikere og naboer, der snarere end en innovativ byfornyelse ser en "flydende losseplads."
Serien følger to beboere, fristadens grundlægger Esben Banke og fakiren Storken, der begge kæmper ihærdigt for retten til at blive boende i deres bæredygtige boliger, som har trukket klager fra de mere velstående naboer siden 2010.
"Esben og Storken har ofte konflikter, de støder sammen og er dybt uenige om, hvordan man skal opføre sig. Men de holder også fast i hinanden. De er naboer og venner. Jeg oplever det som en af Fredens Havns store styrker. At de kan holde fast i hinanden og konkret vise, hvordan der skal være plads til alle. Esben og Storken har mødt meget modstand, men de bliver ved med at slås for deres drømme," siger instruktøren.
Et samfundsbillede
Borking dokumenterede tilværelsen i Fredens havn over to år, og blev undervejs overrasket over, hvor godt et forhold beboerne havde til de lokale myndigheder, der alle kunne se et potentiale i fristaden. Alligevel var det svært at trænge igennem til de egentlige beslutningstagere som lokalpolitikerne, der insisterede på, at Fredens havn var miljøsvineri – selvom beboerne faktisk bruger forsvindende lidt vand og el og blandt andet komposterer deres egen afføring i multtoiletter.
"For mig er det et billede på vores samfund i dag. De, der bestemmer, kender ikke dem, de bestemmer over. Regler er vigtigere end sund fornuft. Nære relationer mellem offentlige ansatte og borgere vurderes ofte som noget uprofessionelt," forklarer instruktøren.
Med 'Slaget om Fredens havn' er ambitionen at nuancere synet på beboerne og dermed give en dybdegående forståelse af, hvad samfundet mister, når skæve fællesskaber som Fredens havn bliver opløst af storpolitik.
"I Fredens Havn har underklassen organiseret sig. Her lykkedes det nogle tidligere hjemløse at skabe et fællesskab, hvor der bliver passet på hinanden og på naturen. Og hvor i Danmark ser man ellers, at unge iværksættere og studerende lever side om side med folk, der har været hjemløse det meste af livet?
København forandrer sig nu på de velståendes præmisser og bliver mere og mere ensformig og trøstesløs. Facaden falder af Fields i Ørestaden, og legepladserne er forblæste og tomme. På Christianshavn bliver 'ingen bopælspligt' opreklameret som noget positivt. Jeg savner en by, der gror nedefra. Hvor folk hører hjemme og har tid til at møde hinanden."
“Jeg håber, at serien kan inspirere til, hvordan vi udvikler en levende by, i stedet for at afvikle den.”