Ib Tardini til filmskolen

JOBSKIFTE. Producer Ib Tardini skifter sit kontor i Filmbyen ud med et nyt på Filmskolen.

Efter næsten 40 år i filmbranchen indstiller Ib Tardini sit virke som producer for i stedet at kaste sit engagement efter producereleverne på Filmskolen, hvor han tiltræder i starten af det nye år

"Jeg glæder mig virkeligt til at have med unge filmmagere at gøre; unge, fordomsfri, entusiastiske filmmagere," fortæller Ib Tardini, der selv har været involveret i mere end 150 fiktionsfilm.  

"Jeg har fået stor indsigt i livet ved at lave film, men jeg håber sgu ikke jeg skal lave film igen. Jeg bliver på Filmskolen, så længe de kan holde mig ud," fortæller Ib Tardini grinende.

Han begyndte sin karriere i filmbranchen i 1975 på "La' os være" som lysmand og skolelærer for filmens børneskuespillere. Efter en uge blev han også produktionsleder. Siden er det blevet til produktioner med bl.a.  Per Fly, Lone Scherfig, Annette K. Olesen, Aake Sandgren, Henning Carlsen, Nils Malmros, Søren Kragh-Jacobsen, Susanne Bier.

Tags: