Indy satte sig på biografsæderne

Weekendens bio-tal

Billede til artiklen Indy satte sig på biografsæderne"Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige" er på 11 dage siden premieren set af 288.000 i Danmark. Spielbergs film, der havde premiere i 113 sale landet over, var allerede efter de første fire dage oppe på 160.000.

Filmen trodser, typisk for de største blockbusters, sol og varme. Indiana Jones opslugte mildt sagt weekendens billetsalg og stod alene for 70 % af de solgte billetter.

På bio-listen ligger "Flammen & Citronen" i sin 10. uge på en 4.-plads og har nu rundet de 650.000 billetter. Det er den største danske publikumssucces siden "Italiensk for begyndere".

Weekendens danske premierefilm, Omar Shargawis anmelderroste "Gå med fred Jamil", indtog bio-listens 8.-plads med et billetsalg på mere end 1600 billetter, trods Indy og det gode vejr.

Aktuelle bio-tal

Tags: