Siden "Play" seminaret første gang løb af stablen i 2005 – dengang under navnet "The Creative Universes of Computer game development" – har spilbranchen udviklet sig enormt. Spiluddannelsen DADIU blev etableret i 2005, DFI's Spilordningen kom til i 2008, og spilorganisationen Computerspilzonen (nu Interactive Denmark) blev grundlagt i 2009. Professionalismen og omsætningen i branchen har ændret sig, og det samme har opfattelsen af spil som kulturbærende medie og som en del af kulturindustrien sammen med f.eks. film, teater og bøger.
Men er spilbranchen kommet langt nok? Årets Play seminar tager et kig på årene, der er gået og spørger: Er industrien blevet moden, eller halter spil stadig efter andre kulturelle produkter? Og hvor er branchen på vej hen?
Se det fulde program og bestil billetter.
Hvor: Filmhuset / Bio Carl, Gothersgade 55, 1123 København K.
Hvornår: Onsdag den 1. oktober 2014 kl. 9.00-16.30
Organisatorer: Creative Europe Desk Denmark, DADIU og Det Danske Filminstitut. Sponsoreret af Interactive Denmark.
For yderligere oplysninger kontakt Maiken Høj, maikenh@dfi.dk.