Daniel Espinosa modtog "The Jewish Experience Award" ved årets Jerusalem Film Festival for "Uden for kærligheden". Prisen uddeles til film, der forholder sig til jødisk identitet og kulturarv. "Uden for kærligheden" handler om forbudt kærlighed mellem en dansk-jødisk mand og en pakistansk kvinde; en forbudt kærlighed der giver problemer i begges familier.
Både instruktør Daniel Espinosa og hovedrolleindehaver Daniel Dencik deltog ved festivalen i den israelske hovedstad. Tidligere har "Uden for kærligheden", der havde premiere i maj måned 2007, modtaget fire festivalpriser. Filmen er produceret af Michael Obel for Thura Film, og i den kvindelige hovedrolle ses Louise Hart. Med prisen følger 14.000 kr.
Se filmens trailer her