Italienske priser til danske børnefilm

Pressemeddelelse29.07.2002
Hans Fabian Wullenwebers
børneactionfilm, "Klatretøsen", vandt lørdag den 27. juli prisen for
bedste film for børn i alderen 6-12 år ved den 32. Internationale
Børnefilmfestival i Giffoni, Italien. I samme kategori vandt Morten
Køhlerts "Ulvepigen Tinke" andenprisen.
Filmene blev kåret af
ikke mindre end 300 unge jurymedlemmer, der var samlet i Giffoni fra hele
verden. "Klatretøsen", Julie Zangenberg, og instruktøren Morten Køhlert
var selv i Giffoni for at modtage priserne.
Den internationale
børnefilmfestival i Giffoni regnes for en af de mest betydningsfulde
festivaler for børn og unge. Mere end 70.000 har i år besøgt
festivalen.
"Klatretøsen" er
produceret af Nimbus Film, der for nylig solgte rettighederne til et
amerikansk remake af filmen til Fox2000. Filmen er i øjeblikket aktuel på
VHS og DVD.
"Ulvepigen Tinke", der
er produceret af ASA Film Production, er i øjeblikket biografaktuel og er
på kun seks sommeruger set af over 100.000. Den er netop er blevet udvalgt
til visning på London Filmfestival i november.
www.giffoniff.it
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Nimbus Film: Line
Greisen, 3634 0910 eller 2623 2470, line@nimbusfilm.dk ASA Film
Production: Henrik Møller-Sørerensen, 3961 3030, asa@film.dk Det Danske Filminstitut:
Lars Fiil-Jensen, 3374 3559 eller 2032 8121, larsf@dfi.dk