Jørgen Leths Haiti

Jørgen Leths nye bog "Haiti: Kuppet - Faldet - Katastrofen" er en personlige beretning fra et land, der endnu engang skal starte forfra, og om de oplevelser, som hans to årtier lange ophold på Haiti har givet ham.

Fredag den 9. april udkommer Jørgen Leths nye bog "Haiti: Kuppet - Faldet - Katastrofen". Bogen er et portræt af Haiti set igennem Jørgen Leths øjne. Den tager udgangspunkt i begivenhederne omkring Præsident Aristides fald, det forfærdelige jordskælv tidligere i år og i forfatterens håb om, at det haitianske folk endnu engang kan forenes om at bygge nationen op. 

I sit virke som filmmand og forfatter vender Jørgen Leth ofte tilbage til Haiti, hvor han har boet i to de seneste to årtier, bl.a. som fungerende dansk honorær konsul. Bl.a. i filmen "Haiti. Uden titel." (1996) og i selvbiografien "Det uperfekte menneske" (2005) fremstiller Leth landet gennem sine egne personlige oplevelser.

Jørgen Leth har i sin lange kulturelle løbebane sat sit aftryk i mange forskellige sammenhænge — det være sig dokumentar- og eksperimentalfilm, poesi eller som lyrisk sportskommentator på Tour d'France for TV 2.

Den 28. april kl. 17 kan man i Filmhusets Film- & Boghandel møde Jørgen Leth i samtale med Frank Esmann om "Haiti: Kuppet - Faldet - Katastrofen".

Bogen kan fra den 9. april købes i Filmhusets Film- & Boghandel for 299 kr.

Tags: Jørgen Leth