Et af de mest underholdende breve i Dreyers arkiv er fundet i forbindelse med "Vredens Dag". En dame anbefaler sig selv til rollen som heks.
Få dage før optagelserne til Vredens Dag gik i gang, modtog Dreyer et brev fra fru Adda Just Nielsen, som ville anbefale sig selv til rollen som heks. Der var desværre ikke noget billede vedlagt ansøgningen, men man ser hende næsten for sig. Om Dreyer besvarede henvendelsen, vides ikke, men sikkert er det, at fruen ikke er med i den færdige film.
Hr. Instruktør Carl Th. Dreyer
Jeg hører, at De til Heksebrændingen foreløbig søger gamle Mænd med Skæg – naar de er brændt af, og Baalet er tempereret til selve Heksene, vil jeg meget gerne bede Dem om at tænke paa mig naar det er en Heks, De søger, er jeg absolut et Fund – jeg ligner komplet en Heks (i Tyverne – men kan let trylle mig ældre eller yngre) skæve Tænder, dryppende Næse, lange Arme og hjulede Ben – jeg har baade haft Hekseskud og Helvedesild – og jeg er billig i Drift, da jeg selv medbringer Kosteskaft og Tændstikker. Min Heksestemme er kasseret ved Statsradiofonien, og fotografiske Prøveoptagelser er unødvendige, da jeg altid ser værre ud paa Fotografier end i Virkeligheden.
Utålmodig efter at komme i Ilden forbliver jeg Deres ærbødige
Adda Just Nielsen
26. marts 1943
Vredens Dag
Mens heksejagterne er på deres højeste i 1600-tallets Danmark, forelsker den unge præstekone Anne Pedersdotter, hvis mor i sin tid stod anklaget som heks, sig i sin meget ældre mands søn, Martin. Annes svigermor er imod den uhellige ungdommelige alliance og søger at overbevise præsteskabet om, at også Anne står i kontakt med djævelen. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente.
