Fra januar i år er dansk film sat fri – og den frihed skal bruges til at ... fokusere på det væsentlige.
På Nimbus Film er det væsentlige i korte træk så simpelt: At producere nogle vedkommende og udfordrende film, som bliver markedsført og solgt optimalt.
Udgangspunktet for alt er samarbejdet mellem instruktør, forfatter og producer. Dansk films succes står på skuldrene af det samarbejde – hvor en films kunstneriske og kommercielle grundsten lægges. Det kræver viden og dyb respekt for hinandens evner og roller – og der skal ikke være mange elskere og elskerinder med andre krav ved siden af trekanten, før balancen tipper. Og så får vi film, der enten er skåret helt bevidstløst til for at tækkes et tænkt publikum eller en tv-kanal – eller modsat: film, der lukker sig for publikum. For mange kokke fordærver som bekendt maden.
Derfor håber jeg, at der i frihedsløftet om, at dansk film nu er sat fri, ligger en reel intention om i videst muligt omfang at lade filmskaberne om at udvikle og lave filmene.
Vi skal også bruge den nyvundne frihed til at droppe billet-tyranniet en gang for alle. Nogle film sælger mange billetter, andre få. Det er umuligt præcist at forudsige hvilke, og det er ødelæggende at lægge det syn ned over alle film, at de skal sælge mange billetter. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tage kunstneriske chancer, hvis dansk film fortsat skal udvikle sig, både hvad angår historierne og dem der fortæller dem – og kunstnerisk risikovillighed rimer ikke nødvendigvis på økonomisk sikkerhed.
Det giver mere mening at se på en films samlede økonomi, hvor det danske biotal kun er et ud af mange parametre. Og sørge for, at alle ikke falder døde om, hvis lige præcist det tal ikke når astronomiske højder. For det gør det ikke altid, og slet ikke for tiden.
Det siger sig selv, at det i den optik er sund fornuft at differentiere film i små og store budgetter alt efter potentiale. Og at man på dem til små budgetter så glædes over den kunstneriske frihed, man får til gengæld for knap økonomi.
På Nimbus skal friheden også bruges til at tænke film til hele verden. Både på dansk og engelsk. Der er enormt meget talent i Danmark, vi er kendt og værdsat for vores filmproduktion, og mulighederne er næsten uendelige. Det er inspirerende og befriende at have verden som sin potentielle legeplads, når historier skal skabes, og finansieringsmuligheder afsøges.
Det er rigtig glædeligt, at Filminstituttet har draget samme konklusion og afsat penge til formålet – internationale film med danske hovedkræfter.
Når det måske indimellem ikke helt opleves, at dansk film er sat fri, er det nok, fordi der har været – og til dels stadigvæk er – en periode, hvor vi som selskaber har måttet tage nogle økonomiske knubs. Konkurrencen i biograferne er hård, indtægter forsvinder, og nye kommer til i et lidt langsommere tempo. Det har givet en vis forvirring og en periode med tilpasning til de nye omstændigheder. Men vi skal selvfølgelig selv finde vores vej ud af problemerne og ind i mere frugtbare forretningsmodeller. Hvilke historier kan fortælles hvordan, hvordan skal de skrues sammen økonomisk, hvordan skal de markedsføres.
Den gamle forretningsmodel er under store forandringer, og frihed til at udnytte filmen bedst muligt i alle vinduer og på alle medier er tvingende nødvendigt for produktionsselskabernes økonomi. Det er ukonstruktivt, at gamle erhvervede privilegier spænder ben for vores helt legitime ret til at udnytte filmene bedst muligt på de tidspunkter, hvor det passer bedst for den enkelte film. Her måtte Filminstituttet gerne spille en aktiv rolle og være med til at sikre, at barriererne for en optimal udnyttelse kommer væk.
I det hele taget er Filminstituttet vigtig som den institution, der sætter nogle meget væsentlige rammer for dansk film. De rammer skal gerne være så enkle, kendte og forudsigelige som muligt – det giver størst frihed!
Vi er som produktionsselskaber pænt afhængige af statens tilskud til film, og det er absolut nødvendigt at kende vilkårene, også for mere end det næste halve år. Film er længe undervejs, og selv mindre ændringer i beløb/vilkår/kasser kan få store konsekvenser for både den enkelte film og selskabernes økonomi.
Og produktionsselskaberne er vigtige. Vi repræsenterer hver især nogle forskellige miljøer, som er altafgørende for dansk films fortsatte udvikling. Det er ude i selskaberne, at filmene bliver skabt, markedsført og solgt. Det er her, erfaringer gøres og akkumuleres, knubs og succes bliver erhvervet, at nederlag bliver vendt til uvurderlig erfaring og måske danner grundlag for nye rammer for nye film.
For os er økonomisk overskud lig med ægte frihed. Frihed til at tænke nye ideer og historier, nye produktionsformer – frihed til at tage chancer. Så vi kan sætte nye film i gang, sprænge nye rammer og nå nye horisonter sammen.