Kære Filmbranche #5

FIKTION 2011. "Fra januar i år er dansk film sat fri – og den frihed skal bruges til at …" Den 30. maj mødtes en stor del af den danske filmbranche på Filminstituttet til det årlige seminar om dansk fiktionsfilm. Fem filmpersonligheder var blevet bedt om at sige nogle opbyggelige ord med samme indledning. FILMupdate bringer de fem taler, her formand for Filminstituttets bestyrelse, Bo Damgaard.

5 minutter, 5 historier. Er jeg ikke skarp nok med tiden, må jeg droppe en af historierne. Det er det dér med varigheden … Hellere for kort end for lang, mine damer og herrer!

Kære Filmbranche, fra januar i år er dansk film sat fri og den frihed skal bruges …

Historie nr. 1. "Livet i Danmark" hedder en herlig lille film, som den unge Jørgen Leth har lavet – med Henning Camre som fotograf. 1972. Camre var helt tydeligt i gang med at konvertere til farver. 37 minutter.

En cykelrytter fortæller til kameraet om sin banecykel i et sort studie. En teenager fortæller om sin kæreste, der er blevet dræbt ved en trafikulykke i Nordjylland, og ikke mindst hendes egne omstændigheder i samme forbindelse.

Et landmandsægtepar drikker kaffe og spiser brød til, hun serverer for ham – skænker kaffen op – de spiser næsten synkront, tavst. Bagefter fortæller han om sin bedrift stående i det sorte studie med greb, høtyv, skovl og et redskab mere, som jeg ikke husker. Om køerne, grisene, hønsene. Prisen på en gris i 1971 og '72, Fællesmarkedet. Og så danser de med hinanden, stadig i det sorte, molton-belagte studie og nogenlunde inden for Hennings beskæring …

Virkelighed, konkret – eller måske snarere et stykke virkelighed, hvor alle omgivelserne er skåret væk – tænk sig at det konkrete kan have så stor betydning. Derfor kan jeg huske filmen, som jeg har genset i dagens anledning, og som kan købes inde i boghandlen.

Selv sagde den unge Jørgen Leth: "Der er alt for meget usigtbarhed og regnvejr og melankoli i de fleste billeder fra Danmark. (...) Jeg vil gerne vise nogle autentiske, tydelige, smukke billeder fra dette mærkelige land."

Kunst, smalt, mærkeligt, men k o n k r e t – og verden er konkret for rigtig mange mennesker. Et nyt filmsprog? I hvert fald en ny måde at se verden på … eksperimenterende, inspirerende. Det var dengang …

(Genset i "The Jørgen Leth Collection")

Historie nr. 2. Niels Arden Oplev – "Portland", "Fukssvansen", "Drømmen", "To verdener", "Mænd der hader kvinder" …

Om "Drømmen", hans næsten selvbiografiske film om den frygtelige skolegang i Himmerland fra 2006, siger Niels Arden:

"Jeg ville gerne have et bredt publikum i tale. Jeg kunne f.eks. have valgt at optage 'Drømmen' om efteråret og filme landskabet med væden drivende over de brune pløjemarker – så ville hele lortet være blevet enormt depressivt, men måske mere kunstnerisk, i citationstegn. Men min vision var, at kornmarkerne skulle være knaldgule og himlen blå. Det skulle være så smukt, at det gjorde ondt. Og så skulle det grusomme komme. Dér, hvor jeg har følelsesmæssigt mest fat i publikum, dér slår jeg til. Jeg ville lave en film med størst mulig følelsesmæssig identifikation og impact, for jeg syntes, at den historie både kunne og skulle nå bredt ud. (...) Underholdning er jo noget af det, menneskeheden har brug for – især underholdning på et niveau, som får folk til at tænke sig om."

(Fra "Instruktørens p.o.v. Kosmorama 2011")

Historie nr. 3. People's Press udgav sidste år en portrætbog med og om Mogens Rukov. Journalisten Marcus Aggersbjerg står bag, og én af grundideerne er, at Rukov samtaler med nogle af de instruktører, han har arbejdet meget sammen med: Ole Christian Madsen, Thomas Vinterberg og Per Fly.

I samtalen med Per Fly siger Rukov:

"Det vigtigste i enhver filmfortælling er evnen til at fortælle historier, publikum kender i forvejen. Mange tror, der skal være stor originalitet i en filmfortælling. Det skal der også, men kun 3 procent originalitet. Ikke 97 procent. De 97 procent er alt det, vi kender i forvejen. Vi ønsker at se vores egen historie. Vi ønsker at se, hvordan mennesker løser de problemer, vi selv står overfor i vores liv. Jeg vil gerne se, hvordan en mand klarer mit liv, så jeg kan lære noget om, hvordan jeg skal leve det."

"Film er skabt til publikum, og publikum skal underholdes. Film skal være underholdende, men ikke underholdning. Det er der jo en forskel på. Jeg går i biografen for at lære noget om livet, men også for at blive underholdt. Det er også grunden til, at jeg går i teatret eller læser en bog," siger Rukov.

Historie nr. 4. I mange sammenhænge – også i min tid på TV 2 – har jeg ofte brugt udtrykket Børs og Katedral. TV 2 skulle være en børs og en katedral. Styret af ideer, også vilde ideer, men med respekt for markedspladsen udenfor – børsen.

Jeg huggede i sin tid udtrykket fra Kurt Fromberg, direktør for Gyldendal engang. Lyrik og undervisningsbøger! Eksperimenterende, inspirerende. Katedral og Børs.

Filminstituttet er udelukkende finansieret af offentlige midler. Borgernes penge og politikerners velvilje og forståelse.

Vi er en katedral og en børs – New Danish Screen, Konsulentordningen, Børn og Unge – og Markedsordningen. Selv den smalleste film skal møde sit publikum. Og hvis publikum ikke er der, går det galt. Som de har lært at sige det på den canadiske public service station CBC – You have to justify yourself.

En film behøver ikke være god, fordi den ingen billetter sælger. Og en stor publikumsfilm kunne med det rette manuskript og måske en bedre lancering være blevet endnu bedre og derfor endnu større.

Det er min erfaring, at folks kvalitetssans sjældent fejler noget.

Historie nr. 5.  Brug så noget krudt på manuskripterne. I lever, når I producerer og afleverer filmen. Det er hjerteblod, det er sjovt. Vi andre – tilskuere – skal også opleve og leve, når filmen er slut og credits ruller.

Som børnefamilier synes vi, det er fantastisk at gå i biografen – og kunne se muligheder bagefter. Vi er nysgerrige, vi er med på eventyr – sammen. Vi vil overraskes!

Som voksne med læsebriller – det samme, oh, at kunne dechifrere en film …?!

Livet er fantastisk – husk det nu – fyldt med potens, muligheder, faldgruber, brudflader – men 90 % af os gør alt, hvad vi kan for at være med, overleve, have det sjovt, have et godt liv!

Lav så nogle ordentlige film. God arbejdslyst!