'Kan du finde Olsen Banden-plakaten fra min første date?'

FILMARV. I anledning af Filmmuseets 75-års fødselsdag har vi spurgt fem medarbejdere om, hvad de laver, og hvad deres bedste oplevelser er, når de hjælper både professionelle og private.

Katrine Madsbjerg, filmarkivar

Registrerer samlinger og indsamler materiale, primært dokumentar og kortfilm.

"Når et museum eller en privat samler henvender sig med materiale, er det typisk mig, der tager ud og kigger på det for at vurdere, om det er filmarv, der skal bevares. Jeg finder også filmmateriale til f.eks. forskere, filmproducenter eller til visninger i Cinemateket.
 

Jeg har lige fået scannet en masse film fra noget, der hedder Mission Afrika. Det var et missionsselskab, der fra 1930'erne og helt frem til 1980'erne sendte præster og skolefolk til Afrika, hvor de har lavet rigtig mange smalfilmoptagelser. Der er nogen, der er ved at lave en dokumentarfilm om det, som gerne vil kigge på det historiske materiale for at se, hvordan arbejdet foregik.

Fakta

Filmmuseet blev grundlagt den 11. november 1941 og bestod af filmarkiv, bibliotek, udklipsarkiv, billed- og plakatarkiv samt biograf (senere Cinemateket) fra 1948/1949.

I dag er Filmmuseet en del af Det Danske Filminstitut med adresse i Gothersgade, København.

Jeg og de andre arkivarer udvælger materialerne til digitalisering og gør det klart fysisk. Sørger for, at de bliver renset og sat sammen, så det kan scannes forsvarligt. Digitaliseringen er sjov at være med til, fordi det gør, at man kan få lov at se nogle film, vi ellers har måttet sige nej til at vise."


jesper-andersen_450

 

Foto: Oscar Pedersen.

 

Jesper Andersen, programredaktør. 

Laver programmer, serier og events til Cinemateket og afvikler særarrangementer.

"Cinemateket præsenterer hovedsageligt film, der er usynlige i det almindelige biografrepertoire: Klassikere, retrospektive serier, eksperimentalfilm, eksotiske filmtraditioner. I går startede vi f.eks. festivalen East by Southeast, der fokuserer på nye film fra Central- og Østeuropa og præsenterer film fra blandt andet Armenien og Georgien. Vi ser det som en vigtig opgave at vise nogle af de mange nye fremragende udenlandske film, som ikke kommer i dansk distribution. Fordi en film er optaget på portugisisk eller swahili, behøver den jo ikke være utilgængelig eller prætentiøs.

Et af Cinematekets særtræk er, at vi sætter de viste film ind i en sammenhæng. Vi inviterer i forlængelse heraf ofte gæster til at introducere filmene. Særarrangementerne er blevet mere og mere væsentlige i forhold til at tiltrække og fastholde et publikum, og vi afvikler nu 400 arrangementer årligt, hvilket må være verdensrekord for cinemateker."

 


lisbeth-richter_450

 

Foto: Oscar Pedersen.

 

Lisbeth Richter Larsen, forskningsmedarbejder og redaktør

Formidler dansk filmhistorie og filmarven, primært på web.

"Lige nu er jeg optaget af to projekter: Det ene er et særnummer af Kosmorama, der markerer 100-året for Valdemar Psilanders død. Han er den første danske filmstjerne, og blev også en verdensstjerne, fordi dansk fim var stor i stumfilmårene. Derfor oplever vi også en kæmpe interesse fra udlandet. Vi har en stor samling af billeder og dokumenter, der nu bliver digitaliseret. Det er unikt, at det materiale er bevaret og tilgængeligt, og det gør, at vi kan sætte dem ind i en kontekst og fortælle filmhistorie. 

Det andet projekt er 'Danmark på film', hvor vi finder dokumentariske film i filmarkivet, digitaliserer dem og lægger dem på sitet med små klip på et Danmarkskort. Tanken er, at man kan se film fra hele Danmark fra omkring 1900-tallet op til omkring 1960'erne. Det appellerer i høj grad til lokalsamfund, og vi inviterer brugerne til at deltage med kommentarer og til at hjælpe os med at identificere stederne på filmene, og hvad det er for en begivenhed. 

Det er skønt at få tilbagemeldinger fra brugerne, især når filmene rammer ind i folks hverdags- og familiehistorier. F.eks. har vi lagt en film op om en sigøjnerlejr i Valby, hvor en bruger har kommenteret: 'Som barn var det det bedste sted i verden, fri som fuglen, marker, luft, sol, kolde vandposter, altid mennesker, venner, uvenner men venner igen, gud hvor jeg savner det, må lige tørre øjnene, ja det er utroligt som det er groet fast i en. Tusind tak fordi jeg har fået lov til at opleve det.' Så giver arbejdet rigtig meget mening." 


madeleine_450

 

Foto: Oscar Pedersen.

 

Madeleine Schlawitz, billedarkivar og ansvarlig for pligtaflevering 

Håndterer henvendelser fra branchen, private og kommercielle foretagender som forlag, magasiner og aviser, der skal bruge billeder og plakater fra danske og udenlandske film

"En typisk privat forespørgsel kan være en dame, som har 50-års bryllupsdag, og gerne vil forære sin mand en Olsen Banden-plakat, fordi de har været inde og se filmen sammen på deres første date. Det er blevet populært at give filmplakater til fester og fødselsdage, og mange henvender sig til os vedrørende sjældne og eftertragtede plakater. 

Vores samling består af mere en 2,5 mio. enheder: Plakater, billeder, negativer, billetter, genstande. Man kan finde materiale fra alle film, der har haft dansk biografpremiere fra cirka 1910 til sidste torsdag.

Vi samler alt ind, for det er svært at vide, hvad der bliver populært om 50 eller 100 år. Det vigtigste er at bevare materialerne til eftertiden, så vi kan fortælle historier om dem, lukke op for filmarven og gøre folk interesserede. 

Jeg holder mest af de danske stillbilleder. De har været lidt stedmoderligt behandlet, for det har altid været de store Hollywood-film, der har været den primære forretning i arkivet. Men dansk film får en renæssance, og den danske folkekomedie bliver mere og mere populær. Dermed oplever vi også en større efterspørgsel på stillbilleder og plakater fra danske film, som jo er dem, vi har den primære bevaringsforpligtelse på.

For nogle år siden blev jeg blev kontaktet af Louisiana, som ville lave Danmarks første og største udstilling med filmstills. Det blev til udstillingen "Stjerneskud", og vi var fuldstændig over the moon. Det var sjovt at få løftet stillbilledet op på det niveau, jeg mener det hører hjemme på – som en kunstart i egen ret."


christian-hansen_450

 

Foto: Oscar Pedersen.

 

Christian Hansen, programredaktør og bibliotekar

Redigerer program til Cinemateket og hjælper brugerne i biblioteket.

"I biblioteket svarer jeg på spørgsmål fra brugerne og hjælper med at finde film eller materialer frem. Det er fedt, når en idé starter som et forskningsprojekt, eller et spørgsmål fra en bruger i biblioteket og ender som en serie i Cinemateket. Som f.eks. Christian Mongaards forskning i "Olsen Banden" og Erik Balling, der er resulteret i en række arrangementer i Cinemateket.

I Cinematekets redaktion diskuterer vi en idés relevans i forhold til filmhistorien og Cinematekets rolle, hvordan vi kan sælge den til publikum, og om vi kan vi koble et arrangement på, der gør oplevelsen til noget ud over det sædvanlige. 

Jeg står for Børnebiffen-programmet, og det var en stor oplevelse, da jeg i efterårsferien sad og så Gøg og Gokke sammen med en masse børn og voksne, der morede sig kosteligt. Jeg havde virkelig set mange film for at finde de helt rigtige. Det skulle være korte Gøg og Gokke-film, hvor man kunne forstå handlingen uden at forstå teksterne, men ud fra det visuelle. 

I foråret var der en mand i 60'erne, der henvendte sig og spurgte til nogle billeder, han havde indleveret til billedarkivet for 30 år siden. Han havde været hovmesterassistent på et skib, der sejlede Gøg og Gokke fra England til New York sidst i 50'erne, og han smuglede endda en flaske snaps ind på land for Gokke. Det havde han alt sammen taget billeder af undervejs. Det lykkedes mig at finde billederne, og tre uger efter inviterede vi ham med som æresgæst til vores årlige Gøg og Gokke-galla, hvor han blev hyldet som en helt. Det levede han højt på længe."