Københavns Metro som biograf

Billede til artiklen Københavns Metro som biograf
Søndag den 26. oktober og 2. november bliver alle Københavns metrostationer til små biografer i to timer. I tidsrummet 16.30 til 18.30 vil man i stedet for reklamer få en række kortfilm at se, hvis man bevæger sig i Metroen. Alle filmene er bare 60 sekunder, men prøver alligevel at skabe en fortælling og gøre et indtryk på de rejsende - et indtryk, som bliver hængende i deres bevidsthed.

Ved at vise filmene på stationerne, når man et meget bredt publikum, som ikke nødvendigvis interesserer sig for kortfilm. Filmene vises som en del af lanceringen for "60 Seconds Short Film Festivalen 2009" - en festival, der finder sted næste år fra den 23. til 28. marts. Hvis man selv ønsker at tilmelde en film på festivalen, er der ansøgningsfrist den 2. februar.

www.60sec.org

[Foto: Stig Nygaard]