Kommende spillefilm

Vanskabte land / 1. december

 

Filmen udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, da en ung dansk præst, Lucas, bliver udsendt til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere den del af befolkningen, som han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige og golde islandske landskab, ledsaget af sin guide, jo mere mister han fornemmelsen af sin egen virkelighed, sin mission og sin pligtopfyldende moral. Da han når frem til den lille bebyggelse, hvor der skaffes plads til ham hos den danske købmand og hans to døtre, sættes hans tro og ærbarhed på en alvorlig prøve.

Premiere 01.12.2022
Instruktør Hlynur Pálmason
Manuskript Hlynur Pálmason
Medvirkende Elliott Crosset Hove, Ingvar Eggert Sigurosson, Victoria Carmen Sonne, Jacob Lohmann
Producer Katrin Pors, Eva Jakobsen, Mikkel Jersin
Producent Snowglobe
Distributør Scanbox

PR Freddy Neumann
Tlf. 2046 7846
neumann@mail.dk

 

Ønskebarn / 8. december

 

Hannah, der er en anerkendt fertilitetslæge på privat-klinikken Venus, kæmper selv med ufrivillig barnløshed. Hun udfordres af skæbnens uretfærdighed, da hun møder karrierekvinden Gry, som nærmer sig 46 år,  og i modsætning til Hannah stadig er fertil. På trods af aldersbegrænsninger for behandling af kvinder over 46 år lover Hannah at hjælpe Gry med at få et barn. Men drevet af jalousi og magtesløshed begynder hendes moralske og etiske kompas at træde ud, hvilket fører til fatale konsekvenser, ikke mindst for Hannah.

Premiere 08.12.2022
Instruktør Cecilie McNair
Manuskript Sissel Dalsgaard Thomsen, Cecilie McNair, Christina Øster
Medvirkende Danica Curcic, Christine Albeck Børge,  Hadi Ka-Koush
Producer Matilda Appelin, René Ezra
Producent Nordisk Film
Distributør Nordisk Film Distribution

PR Freddy Neumann
Tlf. 2046 7846
neumann@mail.dk

 

Elsker dig for tiden / 22. december

 

Anna og Thomas er hinandens modsætninger, men de mangler begge det samme: kærligheden. Anna er en selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden ud i strakt arm. Thomas er traditionel romantiker og leder desperat efter den eneste ene. Med støtte fra deres venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse, og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet.

Premiere 22.12.2022
Instruktør Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag
Manuskript Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag
Medvirkende Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag, Kasper Dalsgaard, Sofie Jo Kaufmanas, Olivia Joof Lewerissa, Magnus Haugaard, Katinka Petersen
Producer Marcella L. Dichmann
Producent SF Studios Production
Distributør SF Studios

PR Camilla Baggesen
SF Studios
Tlf. 2074 0650
cab@sfstudios.dk

 

Kagefabrikken / 5. januar 2023

 

Den midaldrende kagefabrikant Niels er på kanten af et sammenbrud, da hans fabrik er på randen til konkurs. Derfor forsøger hans kone Else at redde fabrikken ved at hjemkalde datteren June og hendes mand Jonny, som foreslår en omfattende modernisering, der har fokus på produktion af sunde kager. Niels kan ikke overskue denne moderniseringsproces og forelsker sig i stedet hovedkulds i fabrikkens nye rengøringsdame, Zeinab.

Premiere 05.01.2023
Instruktør Christian Lollike
Manuskript Christian Lollike, Sigrid Johannesen
Medvirkende Nicolas Bro, Tina Gylling Mortensen,  Bahar Pars, Emma Sehested Høeg
Producer Kim Magnusson, Michael Fleischer, Maj Andersson
Producent Tales Inc Cph
Distributør Scandinavian Film Distribution

PR Emilie Selin
Have Kommunikation 
Tlf. 2611 4104
emilie@have.dk

 

Den store stilhed / 12. januar 2023

 

29-årige Alma lever et stille liv i et moderne katolsk kloster og skal til at aflægge sine evige løfter som nonne, da hendes storebror Erik uventet opsøger hende i klosteret efter mange års adskillelse. Erik vil have sin del af arven fra deres afdøde far, men hans tilstedeværelse åbenbarer en mørk hemmelighed, som Alma har gjort alt for at skjule. I takt med at ceremonien nærmer sig, bliver Alma hjemsøgt af minder og tvivl, og hun har pludselig svært ved at mærke den Gud, som hun har satset på skulle frelse hende.

Premiere 12.01.2023
Instruktør Katrine Brocks
Manuskript Marianne Lentz, Katrine Brocks
Medvirkende Kristine Kujath Thorp, Elliott Crosset Hove, Karen-Lise Mynster
Producer Pernille Tornøe
Producent Monolit Film
Distributør Scanbox

PR Pernille Ståhlström
Scanbox
Tlf. 2999 7053
pernilles@scanbox.com