Konference om filmturisme

BRANCHE. Dansk filmturisme er til diskussion den 4. maj i filmstudierne ved Faaborg.

Den regionale filmfond Filmfyn inviterer til en række oplæg om fænomenet filmturisme, hvor eksponeringen af en lokalitet i film og tv fører til øget turisme.  

En række eksperter vil komme med bud på mulighederne for en dansk filmturisme, og branchefolk fra udlandet vil dele deres erfaringer. Eksempelvis vil tidligere borgmester i svenske Ystad berette, hvordan Kriminalkommissær Kurt Wallander fordoblede turismeomsætningen i byen.

Arrangementet er rettet mod turisterhvervet, politikere, embedsfolk og aktører fra kulturinstitutioner.

Deltagelse er gratis. Konferencen varer fra kl. 10-17. Læs hele programmet her. (PDF)