Mette Damgaard Sørensen
Indrømmet. Jeg er notorisk elendig til at planlægge program på festivaler. Jeg overvældes akut af programmernes overflod og forsøger desperat at finde en systematik. Det ender i lange lister og vildskud. Indtil jeg til sidst overgiver mig, tager chancer, går på må og få – og bliver lykkelig, når jeg helt uventet får en stor oplevelse.
Men på den liste, jeg har forsøgt mig med indtil videre, står blandt andet:
"American Honey". Den britiske instruktør Andrea Arnold har skabt anfægtende, foruroligende britisk realisme i sine tidligere film. "American Honey" ser mere ekspressiv, ilter, delirisk ud. Det bliver jeg nødt til at se.
Debutfilm og dansk talent. Jeg vil forsøge at nå at se så mange af de internationale debutspillefilm som muligt – og i hvert fald israelske Elite Zexers "Sand Storm" og bulgarske Ralitza Petrovas "Godless". De danske undergrundsfilm står også på listen, fordi det er interessant at se strømninger, kunstnerisk forsøg og modige første skridt.
Film og musik. Festivalen tilbyder den luksus for en stund at glemme det nye og i stedet synke tilbage og lade gamle mesterværker vokse i mødet med en anden kunstart. Om det bliver hverdagsliv i 20ernes Tyskland i "Menschen am Sonntag" tilsat "Mum" eller syret animation i Planetariet med "Fantastic Planet" akkompagneret af B/B/S, jeg ender med at opleve med live musik, er endnu ikke besluttet. Måske dem begge?
New Danish Screen på PIX. Og så skal jeg selvfølgelig se de tre spillefilm fra NDS, der har premiere på festivalen "Shelley", "Forældre" og "37". Ligesom jeg skal deltage i NDS work-in-progress og paneldebat den 2. november.
Og med min datter i biografen og mæske os i popcorn og BUSTERfilm.
Men lad dig endelig ikke inspirere af mig. Jeg har helt sikkert overset de mest indlysende oplevelser og smukkeste perler...
Mikkel Munch-Fals
Der er jo tusind ting jeg gerne vil opleve på CPH PIX... men jeg har valgt tre:
"Godless" er talentet Ralitza Petrovas spillefilmdebut. Jeg så et tidligt gennemklip af den ufærdige film og regner med, at det endelige resultat er mindst lige så knugende, kulsort og kompromisløst. Her gør det ondt i maven og i menneskeheden. En gennemført misantropisk film... og dog.
"Nocturama", seneste film fra Bertrand Bonello, handler om en gruppe unge, som er på kant med det franske/vestlige samfund. Faktisk så meget, at de er terrorister. Filmen lyder befriende fri for forklaringsmodeller og årsagsanalyse af de unges adfærd. Og ærligt talt: Hvem har ikke lyst til at sprænge lortet i luften? Der er årsager nok.
Jeg skal opleve den 'lille' poesi i "Paterson". Fordi det klæder Jim Jarmusch at være hjertevarm og fordi det ikke er til at fjerne blikket fra skuespiller Adam Driver, som på én gang er så grov og så sårbar i sin fysisk.
Åke Sandgren
Jeg vil gerne se PIX special "David Lynch: The Art Life". Instruktøren var i mange henseender forud for sin tid, både med spillefilm og tv-serier. "Twin Peaks" var en serie, som varslede de historier, man i dag kan se på streamingtjenesterne. Surrealistiske, drømmelignende og ubehagelige. Portrætfilm er en slags back-stage-film i hovedpersonens hoved. Det kan jeg godt lide.
Og så vil jeg anbefale alle at se "Heartstone" af Gudmundur Gudmundursson. Det er en stærkt instrueret debutfilm, en præstation på niveau med Francois Truffauts "Ung Flugt". Masser af varme i en poetisk coming of age-fortælling i svingdøren mellem den seksuelle debut og jagten på forståelsen af, hvem man er. Instruktøren, som også har skrevet filmen, har en usædvanlig god indlevelse i, hvad det vil sige at være i en krop, hvor hormonniveauet stiger og selvtilliden daler.
Se hele programmet på cphpix.dk.