Kosmorama fylder 60

FILMKRITIK. I denne uge er det 60 år siden filmtidsskriftet Kosmorama udkom for første gang. FILMupdate har stillet redaktøren Lars-Martin Sørensen et par spørgsmål i dagens anledning.

Hvorfor er Kosmorama stadig vigtig?

I det kommende nummer om kropssprog bliver der både artikler om super-stjernernes kropssprog på den røde løber, når der uddeles Oscars og artikler om penisens kropssprog – eller måske mangel på udtryksmuligheder – på film.

Kosmorama kan noget særligt. Dels har vi jo fortiden med os: vi kan disponere over 60 års filmkritik. Kosmorama er dermed en kilde til filmkritikkens historie i Danmark, hvilket vi demonstrerer med Dan Nissens fødselsdagsartikel i dette nummer. Derudover har vi fordel af, at redaktionen befinder sig i Filmhuset: Vi har let og hurtig adgang til Filminstituttets samlinger af film, billeder og dokumentation. På den måde fungerer nogle af de nye Kosmorama-artikler næsten som små websites, der giver læseren adgang til en mængde baggrundsmateriale. Det giver en udvidet læseoplevelse, at vi kan offentliggøre primærkilderne i de artikler, der er skrevet oven på dem.

Fakta

Kosmorama er Danmarks ældste nulevende filmtidsskrift.

Det første nummer udkom i oktober 1954, 12 sider i A5-format – s/h.

Lederen heri kundgjorde, at målgruppen først og fremmest var 'filmentusiaster' – de, som går i biografen for at erkende og lære noget om verden – i modsætning til 'filmfans', som bare vil 'slappe af'.

Siden 31. maj 2013 er Kosmorama udkommet som web-tidsskrift. Nye artikler publiceres løbende, og bagkataloget digitaliseres og lægges på web-sitet.

Udgiver er DFI / Museum & Cinematek. Det er gratis at abonnere på Kosmorama. Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev.

Se mere på: www.kosmorama.org

Kan du give et eksempel på et nummer, der har været særlig øjenåbnende for dig?

Kosmoramas første onlinenummer – Kosmorama #249 – var en øjenåbner på to måder: for det første stod det klart for os, hvilken fordel det er, at have filmklip i artiklerne. For det andet, hvor forholdsvis let det var at få udenlandske forskere til at bidrage til Kosmorama. Det viser både noget om den internationale interesse for Kosmorama og det formidlingsmæssige potentiale i at lave et webmagasin med en engelsksproget sektion. Se for eksempel Julie K. Allens artikel, og C. Claire Thomsons om Poul Henningsen.

Kan du uddybe, hvad det har betydet, at Kosmorama for et års tid siden gik fra at være et trykt magasin til at være digitalt?

Vi kommer ud til langt flere læsere i flere lande og får derfor også flere henvendelser fra skribenter, der gerne vil bidrage med artikler. Webstatistikken taler sit tydelige sprog: visse artikler har eksempelvis flere læsere i USA end i Danmark. Det gælder også artikler, der kun er publiceret på dansk. Det tyder på, at vores ambition om at blive brugt af skandinavistik-forskere og -studerende i udlandet er lykkedes.

For det andet den før nævnte fordel i, at Kosmorama nu udgår fra DFI, hvilket gør, at vi kan arbejde tæt sammen med Filmhusets andre afdelinger og redaktioner. Når Filminstituttet for eksempel beslutter at fejre dokumentaristen Theodor Christensens 100 års fødselsdag, så udkommer Kosmoramas artikler samtidig med filmserier i Cinemateket, udstilling i Filmhuset og tilgængeliggørelse af Christensens film på Filmcentralen. Derudover scanner vi løbende Kosmoramas bagkatalog. Der henvises via emneord mellem nyskrevne artikler og tidligere udgivne artikler, så vi opnår også her en stor synergi.

Hvad har været den største omvæltning ved at gå fra tryk til net?

Hvor vi før i redaktionen af det trykte tidsskrift havde et relativt fast greb om, hvem det var, vi lavede bladet for, må vi i dag operere med et meget mere broget og til dels ukendt publikum. En væsentlig del af læserne finder Kosmorama via søgemaskiner, og det giver derfor ikke megen mening at bruge en masse kræfter på at tegne bladets linje i nyhedsbreve og ledere, for de fleste læsere kommer aldrig forbi disse sider. Derfor tvinger nettet os til at tro på, at når blot vi har noget på hjertet med de ting, vi publicerer, og sørger for at holde et ordentligt kvalitetsniveau, så skal læserne nok komme – hvad enten det nu er via et klik ind ad nyhedsbrevets fordør, eller ind ad søgemaskinens bagdør.

Hvad kan læserne glæde sig til?

Vi har et par spændende forskningsnumre i støbeskeen. Inden udgangen af året publicerer vi et temanummer om kropssprog i levende billeder og i begyndelsen af 2015 et om medieringen af Suez-krisen i datidens ugerevyer. Begge numre er skrevet af internationale forskere, som har arbejdet med artiklerne gennem flere workshops og har fået dem eksternt fagfællebedømt.

I det kommende nummer om kropssprog bliver der både artikler om superstjernernes kropssprog på den røde løber, når der uddeles Oscars og artikler om penisens kropssprog – eller måske mangel på udtryksmuligheder – på film.

Artiklerne om Suez-krisen belyser krigsudbruddet fra flere af de deltagende landes perspektiver, så her er virkelig et kalejdoskopisk blik på en af den kolde krigs hotspots.

Tags: kosmorama