En af de helt store fællesnævnere i danskernes indre galleri af æterbårne erindringsbilleder er de tv-julekalendere, som siden 1962 har talt ventetiden ned fra 1. december til juleaften. De fleste kan hurtigt nævne en yndlingsjulekalender og næsten lige så hurtigt udpege én, som burde glemmes. For nogle er det Magnus Tagmus’ skingre sang i tagrendetoget, for andre er det Poul og Nulles alternative huletransmissioner, og for endnu andre igen er det Pyrus’ ungnisseløjer i Rigsarkivet.
Men hvordan har genren udviklet sig? Har julekalenderen altid leveret snedrysset julehygge som centralt element? Hvornår måtte dukkerne fra 'Vinterbyøster' og 'Jullerup Færgeby' overlade hovedrollerne til rigtige, levende børneskuespillere? Hvordan er kønsfordelingen blandt de medvirkende? Udtrykker julekalenderne på nogen måde politisk og social kritik som optakt til den store nationale hyggeaften? Hvem af de to public service-kanaler, TV 2 og DR, tager førertrøjen, når vi taler om seertal? Hvem af dem tør eksperimentere med genren? Og hvordan smitter udviklingen i andre tv-formater af på den årlige julekalender?
Det er blot nogle af de spørgsmål, Kosmorama nu besvarer med jule-singlen 'Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama', som er skrevet af julekalenderelskerne Matilde Kallehauge og Pernille Dahl Overgaard. Her udforskes hele striben af julekalendere gennem mere end 50 år i detaljen, og der er læsestof til flere timer, som det også var tilfældet med Kosmoramas to tidligere long-reads: 'Slaget om 1864' om den danske pressemodtagelse af Ole Bornedals '1864' og 'Penneførere for Goebbels' om filmkritikken i besættelsestidens Danmark.
Tilbage er kun at sige:
-Øh… Anton, dine bukser er revnet.
- Det ved jeg da godt, din odder!
Rigtig god jul fra Kosmorama!