Kosmorama vender tilbage til rødderne

KOSMORAMA. Kosmorama trækker auteur-begrebet op af filmanalysens værktøjskasse og præsenterer tre nye artikler om Bergmans dialogscener, Visconti’s neorealisme og Östlunds menneskesyn i filmen ’The Square’.

Dengang Kosmorama var ung, handlede filmkritik om at fremhæve, at film er kunst og at ophøje instruktøren som en kunstner på niveau med eksempelvis maleren og digteren. Med tre nye artikler vender Kosmorama tilbage til udgangspunktet; til dengang i 1950’erne, hvor analysen af store instruktørers film - den auteurteoretiske analyse - prægede filmkritikken. Det handler dog ikke længere om, hvorvidt Ingmar Bergman, Luchino Visconti og Ruben Östlund er kunstnere, men hvordan de hver især har formet deres filmkunst. 

Det er altså filmskaberens særlige kunstneriske udtryk og tre af filmhistoriens store mestre, der er i søgelyset i det nye Kosmorama. Johannes Riis skriver om Ingmar Bergmans særlige måde at iscenesætte af dialogscener i artiklen: Notes on Ingmar Bergman’s Stylistic Developments and Technique for Staging Dialogue. Silas Mercier er med de ludfattige fiskere på havet i Viscontis neorealistiske mesterværk: La terra trema – på tærsklen mellem fiktion og hverdagsvirkelighed. Og endelig filosoferer Elefterios Makedonas over Östlunds dyriske skildring af såkaldt civiliserede mennesker i sin artikel: Mocking the Civilized Viewer-Chimpanzee – Ruben Östlund’s ’The Square’.

Filmkunstneren, der bringer dyret frem i publikum

Ifølge Elefterios Makedonas er chimpanse-manden i ’The Square’ mere end et effektivt filmisk vovestykke, der kan give de fleste biografgæster svedige håndflader. Er Ruben Östlund gal eller genial når han antyder, at det moderne menneske ikke er mere civiliseret end vores primitive halvabe-forfædre? I artiklen sætter Makedonas auteurens greb i relation til flere store filosoffers kritik af den forløjede vestlige humanistiske civilisation, som særligt de skandinaviske velfærdssamfund bryster sig af at være de ypperste eksempler på. Har du selv moret dig over Elisabeth Moss’ naivitet og leet af hendes hus-abe, er du nemlig hoppet med begge ben i instruktørens sociale filmeksperiment. 
 

Læs artiklerne på kosmorama.org

Tags: