Kosm()rama #259

FORSKNING. Kosmorama #259 retter fokus med Lars von Triers dæmoniske og distancerede sex, dansk stumfilms gæld til genremalerkunstens Rembrandtske lys, Frank Underwoods udfordrende metafilmiske blik og dansk films internationale gennemslagskraft.

Sex og Trier

Parentesen fik tilført helt ny betydning i Zentropas markedsføring af Lars von Triers "Nymphomaniac". At Triers brug af sex i sine film ikke blot udgør en parentes, men et næsten fast tematisk element, som ofte leder karaktererne imod afgrunden, er emnet for lektor Peter Schepelerns artikel.

Forget about Love: Sex and Detachment in Lars von Trier's "Nymphomaniac"

Kosmorama

Kosmorama er Danmarks ældste nulevende filmtidsskrift.

Det første nummer udkom i oktober 1954, 12 sider i A5-format – s/h.

Lederen heri kundgjorde, at målgruppen først og fremmest var 'filmentusiaster' – de, som går i biografen for at erkende og lære noget om verden – i modsætning til 'filmfans', som bare vil 'slappe af'.

Siden 31. maj 2013 er Kosmorama udkommet som web-tidsskrift. Nye artikler publiceres løbende, og bagkataloget digitaliseres og lægges på web-sitet.

Udgiver er DFI / Museum & Cinematek. Det er gratis at abonnere på Kosmorama. Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev.

Se mere på: www.kosmorama.org

Stumfilm

Mere salonfähigt var 1800-tallets borgerlige gemakker og det genremaleri, som ifølge Vito Adriaensens, lektor på Universiteit Antwerpen, tjente som en vigtig inspirationskilde for stumfilmtidens danske kunstfilm.

"Kunst og Kino" – The Art of Early Danish Cinema

Metafiktion

Fra malerkunsten rettes blikket mod litteraturteori i Rune Bruun Madsens artikel om, hvordan metafilm og TV-serier som "House of Cards" involverer publikum i sit filmiske univers.

Når fiktion peger fingre – metafiktion i film og tv-serier / When Fiction Points the Finger - metafiction in films and TV series

International gennemslagskraft

Danske filmfolk og skuespillere deltager i stadig flere stor- og co-produktioner. Men hvori består det danske, og hvilke strategier for internationalisering forfølges i det, vi kalder "dansk" film? Det – og særligt Susanne Biers film – har professor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet set nærmere på i sin artikel.

Strategies in Danish Film Culture – and the Case of Susanne Bier

Tags: kosmorama