"Lad de små børn." til American Film Institutes AFIFEST 2004

5. november
2004
Paprika Steens "Lad de
små børn." bliver i denne weekend vist i hovedkonkurrence på American Film
Institutes AFIFEST 2004, som afholdes fra 4.-14. november i Los Angeles.
Paprika Steen bliver desuden sammen med ni andre instruktører præsenteret
i kategorien "New Faces In European Cinema", som arrangeres i samarbejde
med European Film Promotion.
"Lad de små børn." vandt
for bare en uge siden, den 31. oktober, en Grand Prix For Bedste
Konkurrencefilm på den 34. Kiev International Film Festival Molodist, og
den har netop været vist på London Film Festival, hvor den var nomineret
til den prestigefulde pris, The Sutherland Trophy.
AFIFEST har fra i år
indledt et samarbejde med American Film Market, USA's største filmmarked,
som nu afvikles samtidigt med festivalen. Kombinationen af de to samtidige
begivenheder i Los Angeles, gør festivalen til en af USA's vigtigste.

"Lad de små børn." er
produceret af Thomas Heinesen for Nordisk Film.
American Filminstitute:
www.afi.com/onscreen/afifest
The 34. Kiev International Film Festival Molodist: www.molodist.com London Film
Festival: www.lff.org.ukDFI fact
sheet "Lad de små børn.": www.dfi.dk/dfi/english/featurefilms/11055.htm
For yderligere
oplysninger: Det Danske FilminstitutLizette Gram, 3374
3506, lizetteg@dfi.dkLars
Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk