Lille colombiansk-dansk sol til Cannes

CANNES. En 20-minutters colombiansk-dansk-fransk kortfilm, "Solecito", af colombianske Oscar Ruiz Navia er en af ni kortfilm udtaget i sektionen Directors’ Fortnight til Cannes Festivalen.

"Solecito" (Lille sol) er en af 16 kortfilm, der kom ud af en invitation til en række internationale filmkunstnere fra Olafur Eliasson og producer Tine Fischer til at lave film om Eliassons lille solcellelampe, Little Sun.

Filmmaterialet blev klippet til en lille kortfilm på fire minutter af Jacob Thuesen sammen med Eliasson and Fischer. Men ideen inspirerede Oscar Ruiz Navia, og filmen udviklede sig til den 20-minutters version, som Directors' Fortnight har inviteret til Cannes.

Little Sun

Læs mere om lys til verden-projektet Little Sun på http://littlesun.com/

I en colombiansk forstad spinder "Solecito" historien om et ungt par. En historie om kærlighed, lys og energi fortalt i spændet mellem fiktion og non-fiktion.

Fra den 10. maj åbner en midlertidig "udstillings-kiosk" i Gammel Mønt 2 i København, hvor Little Sun kan købes. Solcellelampen er udviklet til at få lys ud til de 1.6 milliarder mennesker i verden, som endnu ikke har adgang til elektricitet. Ved køb af en lampe i kiosken støtter man distributionen.

"Solecito" i 20-minutters versionen får verdenspremiere i Cannes.

Trailer kan ses på websiden: films.littlesun.com.

Directors’ Fortnight

Tags: