Limbo sætter spot på danske computerspil

COMPUTERSPIL. Det danskproducerede computerspil "Limbo" får masser af opmærksomhed. Det storsælgende spil vandt tre priser ved European Games Awards, og samtidig anes en ny tendens i mediernes fokus på computerspil.

"Limbo" fik i sommer store roser fra anmelderne, og har nu opnået yderligere international anerkendelse. Spillet vandt tre Milthons ved de nyligt overståede European Games Awards i kategorierne Best Game of the Year, Best Indie Game og Best Visual Art.

Spillet sælger desuden godt. Kreditkortene er nu blevet svunget i omegnen af 400.000 gange på Xbox Live-tjenesten.

De danske medier har også fået øjnene op for "Limbo"s succes. Spilredaktør hos Politiken, Thomas Vigild , ser en ændring i mediernes behandling af spilbranchen og kobler det til det sort-hvide spils sejrsgang. For Vigild er Informations store artikel om "Limbo" og skaberen Arnt Jensen et udtryk for denne ændring.

Læs hele Vigilds blogindlæg på Politiken.dk.

Læs mere om European Games Award på www.milthon.com.