Markarbejde fra seks morgen til seks aften, en dagløn på 1 krone og 15 øre samt en liter skummetmælk og 25 pund kartofler om ugen. Sådan var tilværelsen for Franceska, der i dokumentarfilmen ’Polske piger’ fra 1973 ser tilbage på sit ungdomsliv som ’roepige’ i starten af 1900-tallet. Hendes historie er én blandt mange rørende og tankevækkende fortællinger, man kan opleve på streamingsitet ’Danmark på film’, hvor Det Danske Filminstitut og Immigrantmuseet sætter fokus på indvandring til Danmark i det 20. århundrede.
Filminstituttet har dykket ned i arkiverne og fundet dokumentarfilm, der skildrer, hvordan Danmark blev et multikulturelt samfund i løbet af det 20. århundrede. Nu er filmene blevet digitaliseret og kan ses gratis online. Historien præsenteres gennem en tidslinje med interviews og klip af bl.a. polske kvinder i marken, flygtninge under Anden Verdenskrig, romaer samt gæstearbejdere i 1960’erne og deres familier og efterkommere.
Underfortalt danmarkshistorie
"Immigranternes historie er ofte underfortalt i de store fortællinger om Danmark,” siger Dragan Jovanovic, museumsinspektør på Immigrantmuseet. ”Derfor er det så vigtigt, at vi med disse film kan give et ansigt og stemme til de mennesker, der har været med til at forme vores samfund. De medvirkende deler deres oplevelser og viser os en bid af deres verdensbillede. Det er med til at give os en dybere forståelse for, hvad det vil sige at være immigrant i Danmark".
En mangfoldighed af stemmer og generationer kommer til orde i filmene. I filmen ’Fremmed’ (1971) reflekterer de nye gæstearbejdere i Danmark over alt fra boligforhold til demokrati på arbejdsmarkedet. Deres hustruers perspektiv belyses i ’Mødre i fremmed fædreland’ (1984), der består af interviews med pakistanske og tyrkiske kvinder. I filmserien ’Barn af to verdener’ (1985) skildrer børn en hverdag opdelt mellem to kulturer. Og i ’Indvandrerkvinder 1 – Det skulle have været den lykkeligste dag i mit liv’ fra 1986 fortæller en ung tyrkisk kvinde om den stille lykke, der uventet kan vokse frem af et tvangsægteskab.
”Det er unikke fortællinger og vigtige historiske kilder. Filmene indeholder perspektiver, der ikke ses så tit i mediebilledet, og som måske var gået tabt, hvis ikke filmskaberne havde dokumenteret det,” siger Sara Prahl Larsen, redaktør på ’Danmark på film’.
Se også: videointerview med Dragan Jovanovic fra Immigrantmuseet om de historiske dokumentarfilm
Dansk dokumentarhistorie
Temaet Tidslinje: Indvandring til Danmark i det 20. århundrede er en del af et større projekt på Filminstituttet, som i disse år har fokus på at digitalisere dokumentarfilm fra 1960-1990. I denne periode ændrer dansk dokumentarisme sig fra at være oplysningsfilm med en ofte autoritativ og statslig fortæller til, at filmskaberne begynder at interessere sig for nye perspektiver og en mangfoldighed af stemmer.
Dette afspejles i dokumentarfilmene om indvandring:
”Skildringerne af gæstearbejdere, flygtninge og indvandrere begynder at komme frem omkring 1970,” siger Lisbeth Richter Larsen, redaktør på Filminstituttet. ”Filmene kommer som en naturlig følge af, at diskussionerne omkring indvandrere og ’de nye danskere’ er begyndt at fylde meget. Temaer som integration, det multikulturelle samfund og en stigende racisme præger filmene. Men vi ser også en ny generation af filmskabere, som er nysgerrige på nye perspektiver og den personlige fortælling.”
De fleste af filmene er støttet af Kortfilmrådet, Statens Filmcentral og Workshoppen/Filmværkstedet og er ofte produceret i samarbejde med Danmarks Radio.
Digitaliseringen af film fra 1960-1990 er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
