Lone Garde ny leder af Creative Europe MEDIA Desken

ANSÆTTELSE. Lone Garde tiltræder den 1. maj som ny ansvarlig for Creative Europe MEDIA Desk Denmark.

Lone Garde kommer fra en stilling som vicedirektør for Institut Français, Den Franske Ambassades kulturafdeling, hvor hun i en årrække var kulturattaché med ansvar for ambassadens mange aktiviteter inden for film og tv, digitale projekter, design, billedkunst, musik og scenekunst.

Lone Garde er uddannet fra Københavns Universitet i 2005 som cand.mag. i fransk og kunsthistorie, og hun blev i 2020 ridder af den franske kunst- og kulturorden 'Ordre des Arts et des Lettres'.
 
Creative Europe MEDIA Desk Denmark står for at inspirere, motivere og rådgive den danske audiovisuelle branche til at udnytte mulighederne i og udbrede kendskabet til Creative Europe MEDIA-støtteprogrammet herhjemme. Den nuværende programperiode blev søsat i 2021 og løber til og med 2027. Som leder af Creative Europe MEDIA Desken bliver Lone Garde en del af det internationale team på Filminstituttet.

Lone Garde tiltræder sin stilling den 1. maj 2022.

Kontakt

Jacob Neiiendam
Afdelingschef, International
Tlf. +45 2618 8865
jacobn@dfi.dk

Tags: