Mænd der hader kvinder nomineret til EFA publikumspris

Niels Arden Oplevs "Mænd der hader kvinder" er blandt de 10 nominerede film til publikumsprisen People's Choice Award ved European Film Awards.

Fra 1. september kan filmfans i hele Europa stemme på deres favoritfilm på European Film Award's hjemmeside. Ved at stemme er man med i konkurrencen om billetter til prisuddelingen, som finder sted den 12. december i det tyske område Ruhr Metropolis.

Oplevs film er i fint selskab med bl.a. Pedro Almodóvars "Brudte favntag" og Danny Boyles "Slumdog Millionaire". Du kan give din stemme her.

"Mænd der hader kvinder" er en svensk/dansk koproduktion baseret på Stieg Larssons bestseller. Den anmelderroste film er set af knap en million mennesker i de danske biografer og er blevet vel modtaget i bl.a. Sydeuropa. Se Mænd hader også kvinder i Frankrig og Dansk Film: Halvårsstatus 2009.

De nominerede film til People's Choice Award er:

Baader Meinhof Komplekset (Der Baader Meinhof Komplex)
instrueret af Uli Edel
skrevet af Bernd Eichinger, Stefan Aust og Uli Edel
produceret af Bernd Eichinger 

Brudte favntag (Los Abrazos Rotos)
skrevet og instrueret af Pedro Almodóvar
produceret af Agustín Almodóvar

Coco før Chanel (Coco Avant Chanel)
instrueret af Anne Fontaine
skrevet af Anne og Camille Fontaine
produceret af Carole Scotta, Caroline Benjo, Philippe Carcassonne og Simon Arnal

The Duchess
instrueret af Saul Dibb
skrevet af Jeffrey Hatcher, Anders Thomas Jensen og Saul Dibb
produceret af Gabrielle Tana og Michael Kuhn

Fly Me to the Moon
instrueret af Ben Stassen
skrevet af Domonic Paris
produceret af Gina Gallo, Charlotte Huggins, Mimi Maynard og Caroline Van Iseghem

Mænd der hader kvinder (Män som hatar kvinnor)
instrueret af Niels Arden Oplev
skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg
produceret af Søren Stærmose

Lad den rette komme ind (Låt den rätte komma in)
instrueret af Tomas Alfredson
skrevet af John Ajvide Lindqvist
produceret af John Nordling & Carl Molinder

Sommerfrokost i Rom (Pranzo di Ferragosto)
instrueret af Gianni di Gregorio
skrevet af Gianni di Gregorio og Simone Riccardini
produceret af Matteo Garrone

Slumdog Millionaire
instrueret af Danny Boyle
skrevet af Simon Beaufoy
produceret af Christian Colson

Transporter 3
instrueret af Olivier Megaton
skrevet af Luc Besson og Robert Mark Kamen
produceret af Luc Besson og Steve Chasman

Læs mere om European Film Awards