Make it again, Sam!

Hollywood har de sidste år købt rettighederne til at genindspille en række danske film. Mangler Hollywood historier? Og hvordan forholder danske filmfolk sig til amerikanske versioner af deres film? Eva Novrup har talt med danske instruktører og producenter om fænomenet.

Jim Sheridans genindspilning af Susanne Biers "Brødre" er det seneste eksempel på en dansk film, som har fået nyt liv i en amerikansk version. Tobey Maguire, Jake Gyllenhaal og Natalie Portman gennemlever nu det intense familiedrama, som Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen og Connie Nielsen havde gjort til en succes på dansk. Historien blev tilpasset amerikanske forhold, og i Danmark førte filmen til en række artikler om resultatet af Hollywoods genindspilninger af de nationale film.

Flere danske titler venter nemlig i kulissen, og spørgsmålet er, hvilken strategi, danske filmfolk oplever som mest udbytterig i forhold til at skabe nye versioner af velkendte film.

Grundlæggende er der tre overordnede tilgange til genindspilningerne fra et dansk perspektiv:

  • Man kan sælge rettighederne uden at blande sig detaljeret i, hvordan de udenlandske købere har tænkt sig at realisere deres version.
  • Man kan være aktivt involveret i en genindspilning, som måske endda indebærer, at den danske instruktør sætter sig i den amerikanske instruktørstol.
  • Man kan helt enkelt vælge at lave sit eget remake af en populær dansk film.

Den sidste fremgangsmåde er ikke udbredt, men producenten Regner Grastens "Kærlighed ved første hik" er et eksempel på, at en dansk producent tog sagerne i egen hånd og lavede sin egen film i en ny, engelsksproget version.

Formidlende pakker

Kasper Barfoeds "Kandidaten" er blandt de danske titler, som der i øjeblikket arbejdes på en genindspilning af. Peter Bose har produceret den danske film sammen med Jonas Allen fra Miso Film. Ifølge ham var baggrunden for den amerikanske interesse, at "Kandidaten" blev pakket og dernæst pitchet på en måde, så den blev interessant fra et amerikansk perspektiv.

"Det sker selvfølgelig, at man møder udenlandske filmfolk, som elsker ens film så meget, at de selv arbejder aktivt på at få lov at lave en version. Men ellers kan det godt betale sig at lave en pakke, så det bliver nemmere for folk at visualisere, hvordan en ny version kan tage sig ud. Genindspilningen af "Kandidaten" bygger på et større samarbejde, hvor der blev udarbejdet en kreativ pakke, som skabte interesse for filmen," forklarer Peter Bose.

Sam Worthington fra "Avatar" er tilknyttet til hovedrollen, og der arbejdes nu på manuskriptet. Peter Bose oplever, at interessen for filmen især skyldtes, at der er tale om en effektiv thriller efter amerikansk læst, som flere producenter kunne se en mulig franchise i.

Som dansk producent er han involveret i processen, men han mener, at man fra starten må gøre sig klart, at ens indflydelse i de fleste tilfælde vil være begrænset:

"Det er tit bedre at få en god økonomisk aftale end at prøve at få indflydelse. Samtidig mener vi selvfølgelig, at en ny version helst skal blive vellykket. Ellers kan en genindspilning være mere skadelig end god. Men et remake skal få sit eget liv. Der skal være noget nyt, hvis det skal blive interessant."

Ny version af det samme

Producent Thomas Gammeltoft fra Fine & Mellow er enig i, at en genindspilning skal tilbyde noget nyt i forhold til forlægget. Han har tidligere solgt rettighederne til Hella Joofs "Oh Happy Day" til Disney. Her var der primært tale om en økonomisk aftale, men i øjeblikket går han helt anderledes til værks i samarbejderne omkring en amerikansk version af Henrik Ruben Genz' Karlovy Vary-vinder "Frygtelig lykkelig". Allerede ved visningen i Karlovy Vary var der interesse for filmen, og Thomas Gammeltoft fik efterfølgende kontakt med den amerikanske producer Carol Polakoff. Sammen har de hyret manuskriptforfatteren Howard Rodman til at skrive et nyt manuskript, som Henrik Ruben Genz efter planen skal instruere.
 
"Med "Frygtelig lykkelig" har vi haft en tro på, at vi selv ville kunne drive projektet," fortæller Thomas Gammeltoft, som beskriver udviklingsforløbet som meget vellykket. "Der er ikke tale om en 1:1-version, men grundtonen bliver meget den samme. Ønsket er at tage filmen lidt væk fra det kyniske og få flere følelser ind, og det tegner meget lovende."

Frugtbare samarbejder

Som instruktør har Henrik Ruben Genz været tilknyttet projektet fra første færd. Han beskriver det som en dejlig mulighed eventuelt at kunne lave filmen igen.

"Jeg føler mig ikke færdig med historien. Mens vi lavede den danske version, gik det så stærkt. Jeg oplever, at der er mere i karaktererne og historien. Man kan drive det længere ud, og jeg vil gerne undersøge materialet igen. Ikke fordi jeg er utilfreds med filmen, men fordi det er interessant at vende og dreje nye aspekter. Når man laver noget første gang, kan man have tendens til at holde sig på hovedsporet, og når man så er igennem og kender vejen, tør man give den mere gas. Man er helt enkelt modigere", siger Henrik Ruben Genz.

Han forbeholder sig imidlertid retten til at trække sig, hvis projektet ikke udvikler sig i den retning, han gerne vil.

"Jeg har aldrig haft en drøm om at lave film i USA, og derfor kan jeg gå ret frit til det. Viser det sig, at det ikke er sjovt, har jeg ikke mistet så meget," konstaterer Henrik Ruben Genz.

Han understreger, at de udelukkende positive oplevelser med projektet indtil nu har vendt op og ned på hans fordomme og de mange advarsler om den amerikanske filmindustri. Ikke mindst manuskriptsamtalerne med Howard Rodman har været spændende, og fra Rodmans side er der også begejstring over projektet. Som han fortæller FILM fra Los Angeles, har han som manuskriptforfatter stort udbytte af at udforske et gennemarbejdet univers sammen med en instruktør med kendskab til alle afkroge af materialet.

Amerikansk forankring

Nikolaj Arcel er på lignende vis tilknyttet arbejdet med en ny version af sin eventyrfilm "De fortabte sjæles ø" fra 2007. Han er løbende i kontakt om Jennifer O’Kieffes manuskript, som nu foreligger i en tredje gennemskrivning. Nikolaj Arcel beskriver tanken bag projektet som at lave noget nyt i amerikansk regi.

"Mens den danske film er sit eget lille eventyr, arbejder vi generelt med at forankre historien i amerikansk mytologi og historie," fortæller Arcel, som indtil nu er glad for udviklingsforløbet. Med nye danske film på vej har han imidlertid mange andre skibe i søen. Det bør man efter hans mening have. Der er langt fra planen om en genindspilning til dens realisering, så som dansk instruktør skal man bevare begge ben på jorden og fortsætte med andre projekter.

Arcel skrev manuskriptet til "Klatretøsen", som i 2004 blev til den amerikanske film "Catch That Kid". Han oplever, at der siden da er blevet større forsigtighed i de amerikanske selskabers tilgang til genindspilninger.

"Jeg har ikke indtryk af, at Hollywood har større interesse for genindspilninger end tidligere. De har altid været på udkig efter gode historier, og jeg oplever, at de er mere forsigtige nu. I sin tid blev "Klatretøsen" nærmest lavet med det samme. Nu tager det lang tid at nå frem til, at filmene bliver lavet."

En fælles vision

Danske Mikkel Bondesen fra Fuse Entertainment i Hollywood har bl.a. været involveret i genindspilningerne af "Klatretøsen" og "Midsommer". Han oplever ikke en markant større interesse for genindspilninger i øjeblikket, men der er opmærksomhed omkring danske film, og som dansk producent er der mange mulige veje at gå.

Fuse Entertainment optager i øjeblikket en amerikansk pilot af den Emmy-vindende danske tv-serie "Forbrydelsen", og som producer Kristen Campo fra selskabet slår fast, kan det ikke mindst i forhold til tv være en styrke, at have en fornemmelse af, hvad man får; ikke blot i en pilot til et første afsnit, men i seriens videre forløb. Hun oplever samtidig, at det kan være nemmere at få mange samarbejdspartnere til at have nogenlunde samme vision, når der er et stærkt forlæg at forholde sig til.

Netop spørgsmålet om en fælles vision er ifølge Mikkel Bondesen altafgørende, når en dansk film skal realiseres internationalt. Bondesen understreger, at man bør vælge sin strategi og samarbejdspartnere med omhu. Spørgsmål om graden af kreativ kontrol og den planlagte tidshorisont vil altid stå centralt, men han ser ingen grund til ikke fortsat at forsøge sig med at lave gode danske film til amerikanske titler.

Og som det fremgår, lader "Brothers" til at blive efterfulgt af flere spændende bud de kommende år.