Mamma Gogo på Bryggens Biodage

BIODAGE. Torsdag den 17. november kan man opleve Fridrik Thor Fridrikssons tragikomedie "Mamma Gogo" på Nordatlantens Brygge.

Islandske Fridrik Thor Fridrikssons delvist selvbiografiske "Mamma Gogo" bliver vist på Nordatlantens Brygge, hvor instruktøren også selv vil være til stede. 
 
Filmen skildrer en instruktør i økonomisk, personlig og karrieremæssig krise. Han har lavet en roadmovie, men den sælger ingen billetter, og situationen bliver ikke just bedre af, at han må sende sin egen mor, der rammes af Alzheimers, på institution.

De følgende to torsdage viser Bryggens Biodage to andre film fra vores nordatlantiske naboer, nemlig færøske "Skumring" og islandske "December".

Biodagene er arrangeret med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Icelandic Film Centre.

Biodage på Nordatlantens Brygge

Strandgade 91
Christianshavn
1401 København K

"Mamma Gogo" – med instruktørbesøg
Torsdag d. 17. november kl. 20.

"Skumring" – færøske kortfilm med instruktørbesøg
Torsdag d. 24. november kl. 20.

"December" – med instruktørbesøg
Torsdag d. 1. december kl. 20.

Billetter koster 70 kroner og kan købes her.  
Læs mere om Biodage på Bryggen