Der er forurolige teknobeats og thrillerelementer i debutanten Martin Skovbjerg Jensens drama 'Brakland', der fortæller historien om to unge drenges stormfulde og farlige venskab i en mindre sydsjællandsk provinsby. Instruktøren er ved siden af sin filmkarriere også medlem af det elektroniske band AV AV AV, der har komponeret filmens musik. Vi har stillet Martin Skovbjerg Jensen fem spørgsmål om ungdommens første nære venskab, om at vokse op i provinsen og hvordan man forvandler dyrelyde og replikker til musik.
Du har lavet en film om et tæt og farligt venskab mellem to unge drenge. Hvorfor var den historie vigtig for dig at fortælle?
Jeg tror, vi alle sammen har glemt, hvordan vores allerførste rigtige venskab var. Hele følelsen, stemningen og forståelsen af at have en person i sit liv, som man skal tage stilling til på en helt ny måde. Dit første teenagevenskab forandrer dig og ændrer din forståelse af, hvad et venskab er. Jeg er meget interesseret i hele udviklingen af mennesket i denne fase af livet.
Filmen foregår i provinsen. Hvad tiltrækker dig ved det miljø? Og hvorfor hedder filmen 'Brakland'?
Jeg er selv født og opvokset i provinsen. Det er et meget kontant miljø, hvor man ikke kan gemme sig. Der er nogle meget hårde uskrevne regler og retningslinjer, som jeg er glad for at være sluppet væk fra, men som jeg også havde lyst til at tage tilbage til og portrættere. Filmen hedder 'Brakland', fordi den foregår i braklandet mellem barn og voksen. Dér hvor man ikke rigtig er noget, men hvor man er i en kæmpe udvikling.
Filmen ses fra hovedpersonen Simons synsvinkel, og kameraet følger ham helt tæt på. Hvad bidrager det filmgreb med til fortællingen?
Da vi castede til hovedrollerne, faldt vi i snak med de unge mennesker. Efterhånden arbejdede vi os ind i en teenagers verden, og det gik op for os, at de faktisk ikke ser de samme ting som os andre. Unge har en helt anden måde at betragte verden på. Når du for eksempel kommer ind i et rum, har voksne en tendens til at scanne alle omgivelser, mens en teenager koncentrerer sig om de personer, der betyder noget for dem, og så er resten lige meget. Sammen med fotografen David Gallego har vi forsøgt at illustrere dette visuelt. Vi begyndte at skabe fortællingen mere og mere igennem Simons øjne. Vi ville gøre filmen til hans univers. Det giver seeren en bedre forståelse for, hvorfor vores hovedkarakter agerer, som han gør.
Historien understøttes af en foruroligende, elektronisk underlægningsmusik, som du selv har været med til at komponere. Hvilken rolle spiller musikken i filmen?
Vi har forsøgt at lave et lydunivers, der arbejder så meget som muligt sammen med historien og filmens lyd. Vi har for eksempel samplet dyrelyde og de atmosfæriske lyde med i musikken. Også replikker fra filmen har vi kørt igennem forskellige musikprogrammer og brugt som vokal. På den måde smelter lyd, billede og musik sammen til en enhed, der er uadskillelig fra filmen. Det har været en kæmpe oplevelse at komponere soundtracket sammen med resten af holdet fra AV AV AV, som har været med hele vejen i filmens lyddesign.
'Brakland' er støttet gennem Filminstituttets lavbudgetordning. Hvordan har I arbejdet med et stramt budget?
Der var benspænd fra start til slut, men det har altid været en kæmpe drivkraft for mig at arbejde rundt om benspænd. Det er dér, man udvikler sig som menneske. I forhold til det budget, vi har arbejdet med, synes jeg, vores film er blevet fantastisk og virker ekstremt professionel. Men jeg mener heller ikke, at penge betyder så meget for produktet. I stedet handler det om at samle holdet og få alle til at have samme fokus på, hvor vi er på vej hen med filmen, og hvilken historie vi gerne vil fortælle. Det er min første spillefilm, og jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at lege med så stort et set-up. Det giver helt klart masser af hår på brystet, og jeg glæder mig nu endnu mere til næste films benspænd.
'Brakland' er skrevet af Christian Gamst Miller-Harris, der også skrev manuskript til den Oscar-vindende kortfilm 'Helium', og produceret af Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin for Snowglobe. Filmen er støttet af DFI via Konsulentordningen ved Åke Sandgren og har desuden modtaget støtte fra FilmFyn.