Senia Dremstrup blev færdig på Den Danske Filmskole i sidste uge. Hun er allerede blevet ansat på Zentropa, hvor hun sommeren over arbejder sammen med producer Louise Vesth.
"Det er dejligt, at jeg allerede er i fuld gang," fortæller Senia, som er på besøg i Roskilde i forbindelse med, at Klovn-tourbussen har gjort stop på festivalen for at lancere den nye merchandisekollektion og vise filmen, hvilket naturligt nok fik et helt telt til at skrige og huje af grin.
"Jeg har arbejdet med Zentropa på årets Cannes-festival med praktikken og logistikken i forbindelse med Lars von Triers 'Melancholia', og Zentropa spillede også en stor rolle i forbindelse med mit holds afgangsfilm fra Filmskolen," fortæller hun, inden vi aftaler et møde, hvor resten af interviewet skal foretages.
Bruddet med traditionen
Senia Dremstrup indledte gallavisningen af sin afgangsfilm "Les Amours Perdues" på cirka følgende møde:
"Denne her film kan ikke laves på Den Danske Filmskole – men det har vi gjort alligevel. Det er en holdindsats ud over det sædvanlige, fordi vi har givet os selv ekstra mange begrænsninger og udfordringer ved at optage i Frankrig. Jeg håber, at I også synes, at det har været anstrengelserne værd."
Stærkt udlæg – og det samme har filmen, som straks viser os, at den har to kæmpestjerner i de bærende roller: ikonet Emmanuelle Béart ("Manon og Kilden", "Mission: Impossible") og karakterskuespilleren Denis Lavant ("Beau Travail", "En lang forlovelse").
"Det er første gang, at en afgangsfilm er lavet i udlandet – med undtagelse af Christoffer Boe, som var i Sverige," fortæller Senia Dremstrup. "Ledelsen på skolen brød sig ikke om, at vi skulle ud af de trygge rammer, og der er heller ingen tvivl om, at de nu frygter, at kommende årgange vil det samme. Indrømmet – det er langt mere kompliceret, end hvis vi havde skudt i København, men omvendt var udfordringen for mig som producer langt mere interessant," smiler hun.
Kampen med Filmskolen
Bag beslutningen om at lave filmen i Paris gemmer sig et kæmpe arbejde. Både med økonomi, praktik og politiske forhandlinger med Filmskolen, der ville have ekstraordinært mange forsikringer fra holdet bag filmen, før de endelig fik lov til at drage til Frankrig.
"Det var svært for skolen ikke at give os lov til sidst. Vi havde selv fået finansieret den del af budgettet, som optagelserne i Paris ville fordyre filmen med i forhold til de andre film på årgangen." Kombineret med forbindelser og held begyndte produktionen at tage endeligt form.
"Vi ville det her, og i forproduktionen startede vi et samarbejde med en dansk kvinde, Marie Sonne-Jensen, som er medejer af et produktionsselskab i Paris, og pludselig faldt tilladelser og formaliteter på plads. Vores forarbejde betød, at Filmskolen gav den endelige tilladelse. Alle kunne se, at vi ville komme hjem med en film."
Triers stempel
Filmens instruktør Samanou Acheche Sahlstrøm arbejdede som personlig assistent for Lars von Trier på "Antichrist", og Trier både læste manuskriptet og så et tidligt klip af filmen. Triers ånd kunne mærkes i castingen af stjernerne og på produktionen.
"Det betød meget for os, at Trier havde givet sine betragtninger med. Det betød noget i forhold til Emmanuelle Béarts engagement og den generelle velvillighed blandt hold og samarbejdspartnere i Frankrig. Ligeledes var optagelserne dybt inspirerede af Triers Dogme-metoder. Vi kaldte vores egne for Dogme Deluxe, for vi filmede spontant, spillerne var naturlige, og vi forsøgte at gøre det hele smidigt – samtidig med, at vi havde lov til at sætte lys, lave lyd og sync i postproduktion, filme på 16mm og bruge musik, som ikke var på optagelserne."
Planlagt marketing
Rygterne om filmen løb foran holdets arbejde. Frankrig, Paris, Béart, Lavant – der var en forventning til filmen hos branchen. Det var ikke helt tilfældigt, siger Senia Dremstrup.
"Vi har hele tiden vidst, at hvis vi skulle differentiere os fra den store mængde af film, som alle bliver bombarderet med, så skulle vi gøre et stort arbejde for at få opmærksomhed," fortæller Dremstrup, som overvejede filmens marketing og lancering, allerede inden den gik i produktion.
"Samarbejdet med Marie Sonne-Jensen som lineproducer gav mig frihed til at være producer. Jeg skulle ikke sørge for catering, parkeringstilladelser og holdplaner, som producerelever ellers ofte er nødt til på små produktioner. Det gav overskud til at tage det overordnede ansvar gennem hele produktionen. Jeg fik mulighed for at fokusere hundrede procent på filmen. Vi havde vores klipper, Rebekka Lønqvist, med i Paris, og jeg kunne derfor se hurtige gennemklip af scener hver dag." Der var også tid til at lave en "bag-om filmen" under optagelserne og sende en teaser i omløb allerede få uger efter, at den sidste optagelse var i kassen.
De nye fortællinger
Filmskolen er slut. Arbejdslivet er i gang. Hvad er ambitionen, hvad skal den lange uddannelse bruges til?
"Målet er at producere spillefilm – det er klart, sådan er det for de fleste – selvom jeg godt ved, at jeg sikkert skal lave en masse kortfilm. Jeg glæder mig til at arbejde med fortællinger, se på nye formater og platforme og hele tiden analysere, hvordan hvert nyt projekt bedst muligt møder sit publikum. Mine projekter skal have både kvalitativ og økonomisk bæredygtighed. Det er helt afgørende at kaste hele sit liv ind i det at lave film, hvis det skal give mening."
