Midtvejsfilm med Super8

SUPER8. Den århusianske filmuddannelse Super8 inviterer til premiere på fire midtvejsfilm tirsdag den 4. september i Århus.

De fire kortfilm vil blive vist ved fem visninger kl. 19.00, 20.15, 21.00, 21.15 og 22.15. Filmene varer sammenlagt cirka 50 min. De to første visninger er dog allerede udsolgt. Gratis billetter til arrangementet kan bestilles på www.paradisbio.dk eller telefon 8619 3122. Der er inviteret til reception fra kl. 18.00, og efter filmvisningerne er der efterfest på Café Paradis.

De fire midtvejsfilm er lavet af foreningens fire instruktører, fire producere og fire manuskriptforfattere. Filmene vises i samarbejde med Aarhus Festuges Film Lab i biografen Øst for Paradis. Senere på efteråret er der planlagt visning af filmene i København.

Smagen af livet
Vi følger et bud, som på sin natlige rute leverer skæbnesvangre pakker til vidt forskellige mennesker. Men hver nat er der én pakke, han ikke leverer.
Instruktør: Chadi Abdul-Karim
Manuskript: Thilde Maj Holgersen
Producer: Regitze Mai MøllerProduceret i samarbejde med M2 Film.
Medvirkende: Lars Høy m.fl.

Ambulo
Da ambulancelægen Dorte rykker ud til en forulykket bil og finder sin datter Signe bag rattet, må hun træffe et valg mellem sit moderinstinkt og sit lægeløfte.
Instruktør: Mathias Elmose Andersen
Manuskript: Jørgen Henneberg
Producer: Rikke Braderup
Medvirkende: Andrea Vagn Jensen, Julie Brochorst Andersen m.fl.

Ude på landet
Ægteparret Elin og Eske driver en gård et sted i Jylland, hvor naturen danner rammen om deres liv, omend det ikke altid er lige idyllisk.
Instruktør: Andreas Steen Sørensen
Manuskript: Rasmus Frøkjær Justesen
Producer: Rune Stigsen Andersen
Medvirkende: Ove Pedersen, Bodil Lassen, Anders Baggesen

Pinds Café
På en hyggelig lille beværtning driver skæbnen gæk med den nye afrydder Anders, særlingen Carlo og den unge stamgæst Amanda.
Instruktør: Johannes Guttorm Thomsen
Manuskript: Ditte Svane
Producer: Louise Bodin Stougaard
Medvirkende: Ulla Henningsen, Dick Kaysø, Sara Line Møller Olsen, Johannes Guttorm Thomsen

Super8

Super8 blev stiftet i 2002 inspireret af den københavnske filmforening Super16. Målet er det samme: at tilbyde en kvalificeret filmuddannelse og fungere som springbræt til en fremtid i filmbranchen. Deltagerne arrangerer selv undervisning og workshops med professionelle folk fra branchen.

Super8 optager nye medlemmer med opstart i februar 2013. Ansøgningsfristen er i december.

Læs mere på super8.dk

Tags: