Efter et internationalt gennembrud som blodgrædende skurk i Bond-filmen "Casino Royale" spillede Mads Mikkelsen i 2008 hovedroller i tre europæiske film, som får premiere i år: Anno Sauls tyske "Die Tür", Jan Kounens franske "Coco Chanel and Igor Stravinsky" og Nicolas Winding Refns engelsksprogede "Valhalla Rising".
Hvad interesserer dig ved at arbejde internationalt?
Faktisk har det aldrig været noget, jeg er gået efter. Mit mål har været at lave gode film hjemme i Danmark, og så er det kommet dumpende i takt med, at dansk film har fået succes. Det, der tiltrækker mig ved internationale projekter, er fuldstændig det samme, som tiltrækker mig ved danske: en god historie og en interessant instruktør. På internationalt plan er der større mulighed for at få tilbudt noget interessant, fordi bunken af film er større. Vi laver gode film i Danmark, men vi laver ikke 22 gode film om året.
Hvad er forskellene på dit hjemlige og internationale arbejde?
I Danmark er jeg vant til, at man går hjem sammen med instruktører og manuskriptforfattere for at drikke et par øl og snakke om, hvordan man løser opgaverne næste dag. Det er ikke altid helt sådan, man gør i udlandet, men faktisk har det vist sig, at flere arbejder sådan, også i udlandet. På "Coco Chanel and Igor Stravinsky", som jeg netop er blevet færdig med, var samarbejdet meget tættere end på "King Arthur", den første internationale film jeg var med i, hvor man bare kom og tog sit ridderkostume på og gik igen bagefter.
Du brød igennem internationalt med en skurkerolle i Bond-filmen "Casino Royale". Var du bekymret for, at det kunne låse dig fast?
Jeg var opmærksom på det, men for mig var der ingen diskussion, da jeg fik rollen tilbudt. Bond-filmene er legendariske. Da Ulrich Thomsen fik en skurkerolle i en Bond-film ("The World Is Not Enough"), talte mange om, at det kunne blive et problem for ham - ikke om, hvor fedt det var, at en dansker havde fået rollen. Det syntes jeg var absurd. Siger man ja til fire skurkeroller bagefter, så er det et problem, men ellers ikke, og jeg siger gerne ja til en ny skurkerolle, hvis det er en god skurkerolle.
I 2008 spillede du roller på engelsk, tysk, fransk og russisk. Hvordan var den proces?
Ingen af sprogene er mit hovedsprog, og man taler bare ikke andre sprog på samme måde som ens eget, så det er altid et problem. I "Coco Chanel and Igor Stravinsky" spiller jeg en russer, som taler fransk med russisk accent. Det synes franskmændene var herligt, men jeg ved ikke, hvad russerne syntes … På forhånd talte jeg kun lidt fransk og intet russisk, og ud over det skulle jeg også spille en masse klaver i filmen, så jeg måtte gå i frygtelig hård træning, og jeg var vågen til langt ud på nætterne med fransk, russisk, fonetik og klaver.
Hvad har det betydet for dit internationale arbejde, at du har haft en agent?
Det har haft stor betydning, og det hjælper med til, at jeg for eksempel ikke selv skal sidde og forhandle løn, hvilket også ville være utænkeligt i udlandet. Danmark må være et af de sidste lande, der har fået agenter. På grund af vores famøse jantelov har vi været glade for bare at være med, og vi har ikke villet bede om for mange penge eller om, at der skulle være noget mad i pausen, for det ville være at gøre os til mere end andre. Derfor har det taget sin tid at få agenter i Danmark, men nu er det kommet, og det er jeg sikker på, at alle bliver glade for, når de har vænnet sig til det.