Mindeord om Niels Jensen

MINDEORD. Niels Jensen er død, 81 år ung, og filmformidlingen i Danmark har mistet sit fremmeste fyrtårn. Ulrich Breuning skriver mindeord.

Ingen kunne som Niels beskrive en film, sætte den i historisk sammenhæng og så yderligere placere den i en sociologisk ramme sammen med andre kunstarter. Især litteraturen og malerkunsten havde hans store interesse. Og sidstnævnte, som søn af maleren Axel P. Jensen, ikke fra fremmede.

Den læreruddannede Niels var som pædagog en forrygende storyteller. Talrige elever fra Krogerup Højskole og Den Danske Filmskole vil for altid huske hans anekdoter, der i malende billeder eksemplarisk skabte interesse, nysgerrighed og ramte en given problemstilling eller etisk udfordring lige på sømmet. I sit arbejdslivs efterår var Niels en meget afholdt lærer og prorektor på Filmskolen, hvor hans lektioner i filmhistorie i dag er legendariske.

Pensionisttilværelsen satte ikke en stopper for engagementet i Filmskolens undervisning. Han fortsatte ufortrødent som gæstelærer, og i januar 2011 skulle Niels have øst af sin viden om den nyere dokumentarfilms udvikling. Hans farverige og velkomponerede lektioner med punktnedslag i filmhistorien har i mange år været et tilløbsstykke på Filmskolens efteruddannelse. I både ind- og udland var Niels en efterspurgt foredragsholder.

Niels døde midt i arbejdet med netop et filmhistorisk testamente i bogform, men hans smittende fortælleglæde og store viden er heldigvis bibeholdt i værket med den sigende titel "Filmkunst". En bestseller fra 1960'erne, som siden er udkommet i hele fem, reviderede oplag, Også en indsigtsfuld bog om den korte fortælling, som Filmskolen udgav for et par år siden, vidner om en sjælden indsigt og formidlingsevne.

Niels havde naturligvis også meninger om dansk filmpolitik og sad i en årrække i Det Danske Filminstituts bestyrelse. Som programredaktør på det nu hedengangne Statens Filmcentral tilførte han samlingen af kort- og dokumentarfilm mange vitale værker. Og som fødselshjælper på nye projekter var han en tålmodig og lyttende sjæl med egne og også kritiske meninger, der gav instruktører livsnødvendigt, kreativt og frugtbart modspil.

Jeg har kendt Niels i knap og nap fire årtier. Han er min nestor, og jeg havde den store glæde at kunne mødes med Niels om en fælles kærlighed til westerns og især mester John Ford, som efter vores mening er filmens svar på Homer. For Niels var John Ford instruktøren, som med poetisk nerve og storladne fortællinger i sin tid åbnede hans øjne for, at film i den grad kan have en personlig signatur.

Niels var som ven og menneske sjælden generøs. Hans bortgang er på alle leder og kanter et stort tab. For hans mange venner og for dansk film, der har mistet en markant og kærlig stemme. Men tabet er naturligvis størst for hans elskede Else, børn og børnebørn.

Niels, vi savner dig.

Ulrich Breuning, 14. december 2010.