Moderne danskhed og svensk storhed

KOSMORAMA. Der er fokus på danskhed og svenskhed i Kosmorama #278 med artikler om dekonstrueret danskhed i Fenar Ahmads 'Ækte vare' og svenske kritikere og filmhistorikeres skiftende opfattelser af en serie kosmopolitiske svenske stumfilm.

Der er national egenart på menuen i det nyeste nummer af tidsskriftet Kosmorama med to artikler, der begge kredser om de snævre grænser for det, vi opfatter som danskhed på denne side af Øresund, og hvad nabofolket hinsidan godtog som ’svensk’ i 1920’erne.

Dekonstrueret danskhed

Er Fenar Ahmads 'Ækte vare' (2014) bare endnu en hiphop-film om unge af ’anden etnisk herkomst’ i et ghettomiljø, eller er filmen en vibrerende dekonstruktion af dansk national identitet? spørger filmlektor ved Københavns Universitet Eva Jørholt i sin artikel:

Jørholts analyse giver det svar, at Ahmad pakker sin film ind i så stereotypisk dansk ikonografi, at Brøndby Strand fremstår som en idyllisk kolonihave svøbt i Dannebrogs farver, og at filmens skildring af sit persongalleri opløser enhver skillelinje mellem ’danske’ og unge af ’anden etnisk herkomst’ – og på den måde søger og fremstiller Ahmad en inklusiv forståelse af, hvad dansk identitet er for en størrelse. En forståelse som står i grel kontrast til det danskhedsbegreb, der ofte cirkuleres i det politiske liv hertillands, og som blev overset af filmkritikerne, da Ahmads film havde premiere.

Svensk stumfilms internationalisme

I 1926 satsede den svenske filmindustri stort på en serie af internationalt anlagte koproduktioner. Nogen skulle løfte arven efter de to fyrtårne, Victor Stiller og Mauritz Sjöström, og gøre det med helt nye kosmopolitiske midler, gerne i samarbejde med særligt tyske filmfolk. Stor var applausen, da den første film fra det nyoprettede produktionsselskab, Isepa, fik premiere. Men snart vendte kritikernes ros sig til krads kritik. De kosmopolitiske film blev set som et forfald, der afløste den nationalt inklinerede såkaldte ’svenske guldalder’. Omdrejningspunktet for kritikken var ofte, om filmene nu var rigtig svenske eller ej. Filmlektor ved Lunds Universitet, Joel Frykholm, sporer de skiftende opfattelser af de kosmopolitiske Isepa-film gennem svensk filmkritik og filmhistorieskrivning i sin artikel:

Se også

Joel Frykholms artikel tager fat, hvor Kosmorama temanummer om svensk stumfilms guldalder, #269 fra september 2017, slap. Artiklen går i dialog med flere af artiklerne og de opfattelser, der fremsættes i temanummeret:

Eva Jørholts artikel kan læses i forlængelse af to tidligere artikler om dansk films omgang med dem, der ikke har danske aner, som kan spores tilbage til Gorm den Gamles tid, nemlig artiklerne:

 

Tags: kosmorama