Nobelprisvindere og nødråb fra en planet i krise

Der er masser af film og spændende diskussioner i Filmhuset i disse dag, hvor GoodPlanet holder til i Cinemateket hver dag under COP15.

Weekenden over byder GoodPlanet blandt andet på debat med Nobel fredsprisvindere samt en stribe banebrydende, og opsigtsvækkende dokumentarer.

Highlights for fredag den 11. december

Kl. 15:00: "The 11th Hour"
Tiden for vores ophold på jorden nærmer sig den ellevte time. Denne film - produceret og fortalt af Leonardo DiCaprio – undersøger, hvordan vi er nået frem til denne situation, og giver gode, aktive råd med på vejen, så vi kan forandre verdenen i dag.

Kl. 20:00: "Age of Stupid" med instruktørdebat
Året er 2055. I en ødelagt verden sidder en ensom bestyrer af et mediearkiv og kigger på filmklip fra 2008. Frem fra arkivet finder han klip efter klip, der indeholder tydelige spor af de markante klimaforandringer, som Jorden har gennemgået. Med "The Age of Stupid" har Franny Armstrong skabt en bemærkelsesværdig film, der på fascinerende vis kombinerer traditionel dokumentar med elementer af science fiction og animation.

Highlight for lørdag den 12. december 

Kl. 16:30: Eftermiddagsdiskussion med nobelprisvinder Wangari Maathai, samt filmen "Taking Root" 
I protest over stigende træfældning i Kenya, grundlagde Wangari Maathai den politiske organisation "The Green Belt Movement", som i dag har plantet over 40 millioner træer. Hun vandt Nobels fredspris i 2004 for sit utrættelige arbejde, både som økologisk aktivist men i høj grad også for hendes arbejde med at skabe demokratiske tilstande i Kenya. Filmen "Taking Root" fortæller hendes historie, og sammen med instruktøren beærer hun Cinemateket med et besøg, hvor hun fortæller mere om sin organisation, og om de miljømæssige udfordringer vi står overfor i Afrika.

Kl. 20:00: Debat med Nobelprisvinder Dr. Rajendra Pachauri
Dr. Rajendra Pachauri modtog i 2007 Nobels fredspris for sin indsats som formand for IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), et FN-panel som samler og videregiver vigtige begivenhederne indenfor klimaforandringer. Det er IPCC, som har lagt fundamentet for vores viden om de kolossale udfordringer vi står overfor, og som kommer med løsningsmuligheder.

Highlights for søndag den 13. december 

Kl. 17:00: Debat: Mødet med klimakatastrofer
I en debat med repræsentanter fra fem FN-organisationer (ISDR, UNEP, UN-HABITAT, IPCC og WMODE) diskuteres hvordan vi forbereder os på klimakatastrofer.

Kl. 20:00 "8" med NGO-debat
’8’er en antologifilm om miljøet, om konsekvenser og problemstillinger. De otte kortfilm er bl.a. instrueret af Jane Campion, Gus Van Sant, Wim Wenders og Gael García Bernal. Filmen er oplæg til en debat med en række upolitiske hjælpeorganisation, såsom Care og WWF.

Highligt for mandag den 14. december

Kl. 17:00 REDD – paneldebat
En af de første store succeser på COP15 tegner til at blive aftalen om bevaring af verdens skove. Mandag har GoodPlanet en helt særlig paneldebat, hvor man kan høre alt om netop dette projekt. I debatten deltager eksperter fra bl.a. WWF, AFD og GoodPlanet.

Kl. 20:00 Nobelprisvinderen fra 2007 Al Gore besøger Cinemateket.

Vær opmærksom på at nogle af tiderne kan skride et par minutter. Alle arrangementer er gratis. Du kan hente billetter i Cinematekets billetsalg eller bestille telefonisk på tlf. 3374 3412.

Læs mere om GoodPlanets program i Cinemateket.

Besøg GoodPlanets egen hjemmeside.

Tags: COP15