De tre nominerede film til Europa-Parlamentets Lux Pris blev præsenteret onsdag den 18. juni.
De nominerede er den tyske "Delta" af Kornél Mundruczó, den belgiske "Le silence de Lorna" af Jean-Pierre og Luc Dardenne samt den tjekkiske "Obcan Havel" af Miroslav Janek og Pavel Koutecký.
Niels Arden Oplevs "To verdener" var med i opløbet som en af ti kandidater, udvalgt af en jury bestående af 17 europæiske filmfolk.
De tre film vil blive vist for Europa-Parlamentets medlemmer, som derefter afgiver deres stemme. Lux Prisen bliver uddelt den 22. oktober. Sidste år gik den til Fatih Akins "På himlens kant", som netop har været vist i Cinematekets serie med Fatih Akins film.
Europa-Parlamentet ønsker med filmprisen at sætte fokus på europæisk kultur og diversitet og samtidigt skabe debat omkring den europæiske integration og opbygningen af Europa.
"To verdener" blev i foråret set af 315.000 danskere. Filmen er produceret af Thomas Heinesen for Nordisk Film.
To verdener
Filmtrailer
DFI factsheet