Norden er i fokus på CineCoPro-konferencen under München Internationale Filmfestival

INTERNATIONAL. CineCoPro Conference 2026 under München International Film Festival sætter fokus på The Five Nordics og deres mest lovende, nye producenter.

Et omfattende filmprogram, masterclasses, pitching- og netværksmuligheder – herunder en legendarisk flådetur på floden Isar – samler talenter fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige i München og forbinder dem med tyske producenter.

Som en tydelig markering af samarbejde og koproduktion i og fra Bayern og resten af Tyskland vil tre dage midt under festivalen i München (30. juni – 2. juli) igen være dedikeret til koproduktion. Tyske producenter vil møde producenter fra blandt andet Norden. 

Kontakt

Christian Juhl Lemche
International producer
Tlf. +45 2148 8522
christianjl@dfi.dk

Europæiske samarbejder vigtigere end nogensinde

”Koproduktion generelt – og vores mangfoldige CineCoPro Conference – er blevet et centralt element på festivalen og en vej frem for den tyske filmbranche. At styrke internationale og europæiske perspektiver og samarbejder synes vigtigere end nogensinde. Vi er meget glade for at dele denne vision med vores lokale og internationale partnere”, siger Christoph Gröner og Julia Weigl, kunstneriske ledere for München International Film Festival.

Samarbejdspartnere

Der vil også blive vist et bredt udvalg af nordiske film i festivalens filmprogram.

De fem nordiske filminstitutter, som tilsammen udgør The Five Nordics, er i år partnere for den femte udgave af München International Film Festival CineCoPro Conference. Blandt de tyske partnere er FFF Bayern, Film Commission Bayern, Creative Europe Desk München og German Films.

Der vil komme supplerende information omkring dansk deltagelse på CineCoPro konferencen under München International Film Festival, på et senere tidspunkt.