Norden går sammen om bæredygtighedsstandard for film og tv

Bæredygtighed. De nordiske film- og tv-brancher indfører fra 2026 en fælles standard for bæredygtighed, NES – Nordic Ecological Standard – der skal sikre en reduktion af branchens klimaaftryk i de fem nordiske lande.

Standarden er udviklet af Det Danske Filminstitut i samarbejde filminstitutterne i Norge, Sverige, Finland og Island samt Nordisk Film & TV Fond, og den bygger på eksisterende og gennemprøvede standarder fra Tyskland og Østrig.

Aftalen inkluderer desuden Producentforeningen, DR og TV 2 og i alt 34 nordiske fonde og organisationer, der vil følge standarden inden for få år.

Direktør for Det Danske Filminstitut Tine Fischer siger:

"I Norden har vi en stærk tradition for at løfte i fællesskab, og med NES får vi et praktisk og fleksibelt redskab, der kan hjælpe os med at tage konkrete skridt i en retning, vi alle ved er nødvendig. Ingen kan løse klimakrisen alene – men med fælles standarder og vilje til samarbejde kan vi skabe rammer, der gør det lettere at handle ansvarligt i hverdagen. Det er en vigtig bevægelse – og vi er glade for, at så mange i de nordiske brancher bakker op."

For mere information

Helene Hansen
Specialkonsulent
Tlf. +45 3374 3470
heleneh@dfi.dk

Standarden gælder for alle typer audiovisuel produktion og dækker seks områder:

  • Generelle krav
  • Person- og materialetransport
  • Energiforbrug
  • Indkvartering og forplejning
  • Materialeanvendelse
  • Biodiversitet

Initiativet understøtter Nordisk Ministerråds ambition om at gøre Norden til den mest bæredygtige region i verden inden 2030.

Læs mere om standarden på https://www.thefivenordics.com/nes

Fonde og organisationer

På nuværende tidspunkt bakker følgende organisationer op om NES:

Danmark

  • Det Danske Filminstitut
  • Producentforeningen
  • DR
  • TV 2

Finland

  • Audiovisual Producers Finland (APFI)
  • Elisa Viihde
  • Finnish Film Foundation

Island

  • Icelandic Film Centre
  • Icelandic Producers’ Association (SÍK)
  • RÚV  

Norge

  • Filmreg (10 norske regionale fonde inklusiv International Sami Film Institute (ISFI))
  • Norsk Filminstitutt
  • Virke Produsentforeningen
  • TV 2 Norge

Sverige

  • Film i Skåne
  • Film i Väst
  • Film Stockholm
  • Filmpool Nord
  • Norrköpings Film Fund
  • Scen & Film
  • Svenska Filminstitutet
  • Film & TV Producenterna
  • TV4 Sverige

Samt Nordisk Film & TV Fond