Nordens bedste kort- og dokumentarfilm er fundet

DOKUMENTAR. 81 kort- og dokumentarfilm fra hele Norden har dystet i seks kategorier om en Nordisk Panorama-pris. De seks vindere er nu kåret.

Nordisk Panorama – 5 Cities Film Festival, som i år blev afholdt i Århus, afsluttede tirsdag den 27. september med at kåre vinderne af dette års Nordisk Panomara-priser.

I de to hovedkonkurrencer, hvor 50.000 kr. følger med prisen, vandt svenske Peter Torbiörnssons "Last Chapter" for Bedste Nordiske Dokumentar, og "Killing the Chickens to Scare the Monkeys" af svenske Jens Assur modtog prisen for Bedste Nordiske Kortfilm. I den sidste kategori modtog en dansk film, Behrouz Bigdelis "To All My Friends", en Honorable Mention.

Danske Karen Walltorp & Christian Virum modtog i serien New Nordic Voices talentprisen for "Manenberg".
 
I den regionale konkurrence Go Wæst for jyske dokumentar- og kortfilm løb Marcus Schwenzels "Seven Years of Winter" med prisen, mens Malte Klagenberg med filmen "The Art World’s Ugly Faces" blev udråbt til årets talent.

Vinderfilmene kan ses onsdag den 28. september i Biocity Århus og Øst for Paradis.

Vinderne af Nordisk Panorama-priser

• Bedste nordiske dokumentar: "Last Chapter" af Peter Torbiörnsson, Sverige

• Bedste nordiske kortfilm: "Killing the Chickens to Scare the Monkeys" af Jens Assur, Sverige

• New nordic voices award prisen: "Manenberg" af Karen Walltorp & Christian Virum, Danmark

• Go wæst prisen: "Seven Years of Winter" af Marcus Schwenzel, Danmark

• Go wæst talent prisen:  "The Art World’s Ugly Faces" af Malte Klagenberg, Danmark

• Fedeora prisen: "How to Pick Berries" af Elina Talvensaari, Finland