Ny dansk dokumentarfilmklub

DOX-ON-WHEELS og MICHAU+, begge med speciale i distribution og markedsføring af dokumentarfilm i Danmark, er gået sammen om et nyt initiativ. Med inspiration fra bl.a. DocHouse i England og Biografklub Danmark lanceres fra 2010 en landsdækkende dokumentarfilmklub, hvor seks danske og udenlandske dokumentarfilm i løbet af et år vil blive vist i biografer landet over.

Initiativet søsættes og drives af Marlene S. Rasmussen fra DOX-ON-WHEELS og Josephine Michau fra MICHAU+, og begge selskabers øvrige lancerings- og distributionsaktiviteter vil fortsætte som hidtil.

Den nye dokumentarfilmklub vil ligge under Copenhagen Film Festivals.

Læs mere om DOX-ON-WHEELS
Læs mere om MICHAU+