18.07.2002
Den islandsk-dansk
producerede spillefilm "Mávahlátur" (The Seagull's Laughter), der vandt de
store priser ved Edda 2001 uddelingen i Island i november, blev honoreret
i lørdags ved den 37. Karlovy Vary International Filmfestival i
Tjekkiet Det blev den islandske Ugla Egilsdóttir - hvis præstation
som 11-årige Agga er blevet rost af anmeldere - der modtog prisen som
Bedste Kvindelige Skuespiller.
"Mávahlátur" er et drama
set gennem Aggas øjne om hendes betagende og temperamentsfulde kusine
Freya, der kommer tilbage fra USA i midten af 50'erne til sine slægtninge
på Island og vender op og ned på alting. Filmen er instruktøren Ágúst
Gudmundssons sjette spillefilm. Gudmundsson har selv skrevet manuskriptet
på baggrund af en roman af Kristin Marja Baldurdóttir.
Helgi Toftegaard, der er dansk co-producent på filmen, er i øjeblikket
i samarbejde med Angel Film Productions ved at forberede opstarten på en
ny spillefilm af Ágúst Gudmundsson med titlen "Don Juan".
For yderligere oplysninger, kontakt:
Det Danske FilminstitutVicki Synnott, 3374 3438, vickis@dfi.dkHelgi Toftegaard, 2121
2140, helgi@email.dk