Ny undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film

KØN. Der er stadig skævhed i kønsfordelingen i dansk film, især inden for produktion af spillefilm. Det viser en ny undersøgelse, som Filminstituttet netop har udgivet. Filminstituttet og branchens organisationer er enige om, at det fortsat kræver intens opmærksomhed at få flere kvinder både foran og bag kameraet.

I løbet af de seneste år har Filminstituttet i samarbejde med filmbranchens organisationer arbejdet for at skabe større diversitet i dansk film. En vigtig del af indsatsen er at indsamle og dele viden, der kan danne baggrund for nye, målrettede initiativer.

Baggrund

Filminstituttet arbejder aktivt på sammen med filmbranchen at styrke og udvikle en mangfoldig filmkultur i Danmark.
 
Udgangspunktet for indsatsen er, at dansk film skal afspejle befolkningen, og at øget diversitet hæver antallet af kvalificerede ansøgere til filmstøtte og dermed bidrager til at sikre kvalitet og fornyelse i dansk film.

'Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film 2020' er en opdatering af en tilsvarende undersøgelse udgivet i 2016. Den rummer blandt andet data om kønsfordelingen blandt filmbranchens faggrupper og studerende, i Filminstituttets støttetildelinger, blandt medvirkende i filmene samt blandt beslutningstagere.

Friske tal på kønsfordelingen, både bag kameraet og i filmene, er netop udkommet i rapporten 'Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film 2020'.

Blandt de væsentlige indsigter er:

  • Hvor kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked balancerer, er andelen af kvinder beskæftiget inden for dansk film samlet set godt 40 %, dog kun 30 % inden for filmproduktion.
  • I de respektive faggrupper bag kameraet er der store udsving i kønsfordelingen. Hvor scenograf-, producer- og klipperfagene består af cirka lige mange mænd og kvinder, er kun cirka hver tredje instruktør og manuskriptforfatter en kvinde. 
  • Hvert fjerde projekt, der ansøger og modtager støtte til spillefilm fra Filminstituttet, har en kvinde som instruktør eller manuskriptforfatter, mens hvert andet projekt har en kvindelig producer. 
  • Inden for dokumentarfilm har knap halvdelen af projekterne, der søger og modtager støtte, en kvinde i instruktørstolen, mens tre ud af fire projekter har en kvinde som producer. 
  • Der er ikke ubalancer med hensyn til niveauer for tildelt støtte til spillefilm og dokumentarfilm fra Filminstituttet. 
  • Der er balance i kønsfordelingen blandt de studerende på tværs af filmuddannelserne. Dog varierer fordelingen en del på de enkelte skoler og uddannelser.
  • Når det kommer til beslutningstagere, er der balance i kønsfordelingen på filmfestivaler og i støtteinstanser, mens mænd er overrepræsenteret blandt filmkritikere, i bestyrelser, Filmskolens ledelse og Filminstituttets direktion.
  • For spillefilms vedkommende medvirker flere kvinder især i hovedroller i danske film end tidligere. Cirka 40 % af alle hovedroller og biroller i danske film spilles af en kvinde i perioden 2016-19.
  • For medvirkende i dokumentarfilm svarer kønsfordelingen til Danmark som helhed.

Der er stadig lang vej til kønsbalance 

Både Filminstituttet og branchens organisationer følger udviklingen af kønsbalancen i dansk film med stor opmærksomhed. Her er der enighed om, at den aktuelle undersøgelse understreger nødvendigheden af fortsat fokus og nye tiltag.

Christina Rosendahl, formand for Danske Filminstruktører:

"Det er rigtigt godt, at vi nu har fået så dækkende data, og det glæder os, at der på dokumentarsiden nu er tæt på ligestilling, hvad angår instruktører. Det afspejler sig også i andelen af kvindelige hovedmedvirkende i filmene. På fiktionssiden er tallene derimod deprimerende læsning. Andelen af kvindelige spillefilminstruktører og manuskriptforfattere går den helt gale vej, og der er næsten ingen kvindelige fotografer og tonemestre. Der uddannes lige så mange kvinder som mænd på filmuddannelserne, men kun én ud af fire ansøgninger kommer fra en kvindelig instruktør. Barrieren for kvinderne ligger altså især i selve filmbranchen, så det er blandt andet her, der skal sættes ind."

Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen:

"Undersøgelsen viser, at vi kan skabe forandring, hvis vi gør en indsats. På den positive side er der nu flere kvinder i hovedroller, flere kvinder som producenter plus en vis bevægelse på uddannelserne, så kvinder er repræsenteret inden for flere fag. Også her stikker dokumentarområdet flot ud med høj grad af kvindelig repræsentation. Men der er godt nok også lang vej igen – primært på spillefilm. Selv om flere kvinder får udviklingsstøtte, så er andelen af kvindelige instruktører og manuskriptforfattere, der når frem til endemålet – produktionsstøtte – stadig alt, alt for lav. Men vi kan se, at det nytter at gøre en indsats. Nu er opgaven at få skabt et ryk på spillefilmområdet. Det er påkrævet."

Claus Ladegaard, direktør på Filminstituttet:

"Vi har en ambition om, at dansk film skal rumme mange forskellige erfaringer, stemmer og blikke på det at være menneske i dag. Kun ved at styrke mangfoldigheden kan vi sikre fornyelse og kvalitet i dansk film og skabe klangbund for filmene blandt publikum. Undersøgelsen her giver både grund til optimisme og gør os klogere på, hvor skoen trykker i forhold til køn. Der er simpelthen nogle svage led i fødekæden, som vi må handle på. Der er især for få kvinder i produktionsleddet. De seneste års tætte samarbejde med branchen om at dele viden og iværksætte konkrete initiativer har skabt positiv udvikling, og vi skal intensivere indsatsen nu på baggrund af den nye viden."