Nyt digitalt Berlinale magasin

BERLIN. Læs om de danske film på filmfestivalen i Berlin i DFIs nye engelsksprogede FILM Digital Issue, hvor du også kan finde visningstider, kontaktinformation på danske branchefolk i Berlin samt et katalog over aktuelle spille-, kort- og dokumentarfilm.

Læs det nyeste nummer af Filminstituttets engelsksprogede webmagasin FILM Digital Issue, der udgives i anledning af Berlin International Film Festival.

Lars von Triers "Nymphomaniac Vol. 1 (Lang version)" og Pernille Fischer Christensens "En du elsker" får verdenspremiere i Berlin, hvor "MGP missionen" konkurrerer i Generation Kplus. Læs også om Kristoffer Kiørboes kortfilm "Søn", der deltager i Generation 14plus, Danica Curcic, som er Shooting Star, to danske minor-koproduktioner og meget andet.

Vi har lavet FILM Digital Issue for at gøre det nemt for et internationalt publikum at læse om dansk film og se trailers via deres smartphone, tablet eller computer. Danske læsere er selvfølgelig også meget velkomne til at læse og se med – og meget gerne dele det videre.

FILM Digital Issue Berlin 2014

God læselyst.

Tags: Berlin 2014