Odense Film Festivals Grand Prix til "De Fem Benspænd"

Pressemeddelelse13. august 2004
Jørgen Leth og Lars von Triers "De Fem Benspænd" modtog den Danske
Grand Prix ved prisuddelingsfesten på Odense Film Festival fredag den 13.
august. Juryen begrundede prisen med, at Leth og Trier har foretaget "en
antropologisk undersøgelse af filmens sjæl". Grand Prix'en består af en
Klods Hans-statuette og 25.000 kr.
Jamesons store Whiskypris på 6000 EURO gik til Suvi Andrea Helminens
"Landet i tågen", som er hendes afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
Prisen betyder, at filmen i 2005 vil blive vist på en række europæiske
kortfilmfestivaler, der også uddeler Jamesons Whiskypris. Filmen følger en
albansk flygtningefamilies gradvise opløsning, mens de i årevis venter på,
at de danske asylmyndigheder holder deres skæbne i hænderne.

Juryen uddelte desuden tre specialpriser på 15.000 kr til Kasper
Torstings "Rocket Brothers", Max Kestners "Nede på jorden" og Vibeke
Vogels "Samlerne".
Den Udenlandske Grand Prix, der gives til en af filmene i den
internationale konkurrence for kortfilm, gik til Jens Jonssons svenske
novellefilm "Fragile". Også denne pris ledsages af en Klods Hans-statuette
og en check på 25.000 kr. Specialpriserne på hver 15.000 kr. gik her til
Vito Roccos engelske novellefilm "Goodbye Cruel World", til Nacho
Vigalondos spanske terroristmusical "7:35 de la Mañana" og til den iranske
animationsfilm "The Hole". Den iranske vinderfilm indgår i en serie
iranske kortfilm på Cinemateket i København. Serien vises fra søndag 15.
august, og "The Hole" er på programmet første gang torsdag 19. august kl.
22.00.
Børnejuryen fra Ejby-skolen i Odense gav to priser på 15.000 kr. til
Hans Kragh-Jakobsens dokumentarfilm "Klassens klovn" og til Andrew Goodes
australske animationsfilm "Love Tricycle".
Festivalens pressejury gav sin pris til Johan Brisingers svenske "En
del af mitt hjärte" om en dreng, hvis liv er reddet af en anden drengs
hjerte. Filmen fik desuden en særlig Humanistpris på 7.000 kr.
Odense Film Festival: www.filmfestival.dk
For yderligere information:
Odense Film Festival
Festivaldirektør Christian Braad Thomsen, 2178
0478Festivaladministrator Trine Spliid Bech, 2147 4310
Det Danske FilminstitutLars Fiil-Jensen, 2032 8121, larsf@dfi.dk