Odense Film Festivals Grand Prix til Jørgen Flindt Pedersens "De besatte"

Pressemeddelelse15.08.2003
Jørgen Flindt Pedersens
"De besatte" modtog juryens Grand Prix ved prisuddelingsfesten på Odense
Film Festival fredag den 15. august. Dokumentarfilmen følger et år i fem
palæstinenseres liv, og ind i disse beretninger væves historien om,
hvordan den palæstinensiske befolkning mistede sit land i 1948. Juryen
begrundede sit valg af filmen med, at der her er tale om "et udtryk med en
ensidig konsekvens, der tør stå op imod den ellers normale, noget ofte
slappe "vi må se problematikken fra alle sider"-holdning." Grand Prix'en
består af en Klods Hans-statuette og 25.000 kr.
Bedste Novellefilm blev
Morten Gieses "Dykkerdrengen" med Mads Mikkelsen som en alkoholiseret far,
der inviterer sin lille søn på ferie i Grækenland. Bedste Dokumentarfilm
var Erlend Mos "Velkommen til Danmark", som over tre år følger en række
højst forskellige flygtninges skæbner i Danmark. Bedste Portrætfilm blev
Jytte Rex's "Floden", en organiseret strøm af associationsmønstre
indarbejdet i flodbilledets mange betydninger. Juryen gav desuden En
Hædrende Omtale til Sonja Vesterholt og Mads Baastrups "Star
Dreamer".
Den Udenlandske Grand
Prix, der gives til en af filmene i den internationale konkurrence for
kortfilm, gik til Björne Larson og Alexander Skarsgårds svenske "Att
döda ett barn" efter en novelle af Stig Dagerman. Også denne pris ledsages
af en Klods Hans-statuette og en check på 25.000 kr.
Mest Overraskende Film
blev Hans Petter Molands norske "United We Stand", en satire over otte
gamle socialdemokrater, der møder en ung pige, som sidder fast i en mose.
De beslutter sig så for at hjælpe hende. Mest Opfindsomme Film blev Virgil
Widrich's østrigske "Fast Film", som er en hæsblæsende jagt gennem gamle
filmklip, der får nyt liv gennem animation.
Den særlige pressejury
var enig med den internationale jury om at hædre "Att döda ett
barn" som festivalens Bedste Udenlandske Film.
Ungdomsjuryens
Internationale Pris gik til norske Hans Petter Molands "United We Stand",
og dens Nationale Pris gik til Vibeke Muasyas "Stoffers øjeblik", om en
dreng der mister synet nytårsaften.
Odense Film Festival: www.filmfestival.dk
For yderligere information:
Odense Film FestivalFestivaldirektør Christian Braad Thomsen, 2178
0478Festivaladministrator Trine Spliid Bech, 2147 4310
Det Danske FilminstitutLars Fiil-Jensen, 2032 8121, larsf@dfi.dk
Den Nationale Jurys priserGrand Prix: "De
besatte", Jørgen Flindt PedersenBedste Novellefilm: "Dykkerdrengen",
Morten GieseBedste Dokumentarfilm: "Velkommen til Danmark", Erlend
MoBedste Portrætfilm: "Floden", Jytte RexHædrende omtale: "Star
Dreamer", Sonja Vesterholt og Mads Baastrup
Den Internationale Jurys priserDen Internationale
Grand Prix: "Att döda ett barn", Björne Larson og Alexander Skarsgård,
SverigeMest Overraskende Film: "United We Stand", Hans Petter Moland,
NorgeMest Opfindsomme Film: "Fast Film", Virgil Widrich, Østrig
Pressejuryens PrisBedste Udenlandske Film: "Att
döda ett barn", Björne Larson og Alexander Skarsgård, Sverige
Ungdomsjuryens priserUngdomsjuryens Internationale
Pris: "United We Stand", Hans Petter Moland, NorgeUngdomsjuryens
Nationale Pris: "Stoffers øjeblik", Vibeke Muasya