Opsigtsvækkende film om danske nazister frigivet

FORSKNING. To nyfundne propagandafilm produceret af danske nazister er nu tilgængelige på websitet sculptingthepast.dk. Filmene udfordrer vores syn på nazisterne som dæmoniske figurer, der inkarnerer ondskaben, mener forsker.

Da filmhistoriker og ph.d. Lars-Martin Sørensen gennemgik de danske filmarkiver for materiale fra besættelsestiden, var der særligt to film, der stak ud. De er produceret af danske nazister og skildrer livet, som det tog sig ud i det danske nazistparti DNSAP, men også i de nazistiske hjem, hvor familiehyggen og solskinnet til forveksling ligner det liv, ganske almindelige danskere levede i perioden.  

Filmene, der nu er gjort tilgængelige på websitet sculptingthepast.dk, skildrer med andre ord nazisterne som mennesker – figurer, der ligger meget langt fra det dæmoniserede billede, som mange danske film fra perioden tegner, forklarer Lars-Martin Sørensen til filmmagasinet EKKO:

Se filmene

sculpting-logo-lav_210

"The Act of Killing" er aktuel i udstillingen "Sculpting the Past / Fortid fortolket" i Filmhuset fra den 23. august til 20. oktober. 

Projektet kaster et nyt blik på filmarven og sætter fokus på filmmediets rolle som kulturbærer og historieformidler.

Læs mere på sculptingthepast.dk.

I forbindelse med udstillingen afholder Cinemateket en række arrangementer. Overvær f.eks. en samtale mellem Joshua Oppenheimer og filmhistoriker Lars-Martin Sørensen og deltag i debatten om, hvordan vi husker og skriver historie. 

Læs mere om arrangementerne.

"Vi har set klip i efterkrigstidens dokumentarer, men ofte har der siddet en tidligere modstandsmand ved klippebordet og hængt nazisterne ud som psykopater og småt begavede. Her kommer vi helt ind i folks baghaver, hvor små piger står og smiler og heiler til kameraet. Vi møder mennesker, som hverken er dæmoniske eller marcherer, men bare står og hyggesnakker. Den slags er ikke set før."

Den ene film er en hvervekampagne fra Frikorps Danmark og viser, hvor jovialt og hyggeligt, man havde det, når man var soldat i korpset, hvis mål var at bekæmpe kommunisterne. Den anden film, SA Skolefilmen, består af råklip med march og formationsgymnastik, ligesom flere optagelser bærer præg af hjemmevideo. Vi er hjemme hos nazisterne – og det er hyggeligt.

Ifølge Lars-Martin Sørensen bidrager filmene med et nyt og mere nuanceret syn på, hvem de danske nazister var. Mange af de kendte optagelser af danske nazister er brugt i dokumentarfilm, som helt uden blusel krydsklipper mellem danske nazister og billeder af en fnatmide under mikroskop.

"Man har dehumaniseret sin politiske fjende, for så behøver man ikke tage stilling til de dele af ham, hvor han ligner én selv," siger Lars-Martin Sørensen til Jyllands-Posten.

Se filmene SA Skolefilmen og Frikorps Danmark.