Oscar til "Der er en yndig mand"

 


Martin Buch i rollen som El Hassan/Lars Hansen
i filmen
"Der er en yndig
mand".

Pressemeddelelse24.03.2003
Natten til mandag vandt instruktøren Martin Strange-Hansen, produceren
Mie Andreasen og manuskriptforfatteren Flemming Klem en Oscar for deres
novellefilm "Der er en yndig mand" i kategorien 'Best Short Film - Live
Action'.
"Der er en yndig mand" handler om Lars Hansen, hvis identitet bliver
forbyttet med El Hassan. I stedet for at få myndighederne til at rette
fejlen, tager Lars Hansen rollen som El Hassan på sig, da den nye
identitet viser sig mere gunstig for ham.
Filmen har Martin Buch og Camilla Bendix i hovedrollerne og er
produceret for Novellefilm af M&M Productions. Det er anden gang, at
M&M Productions vinder en Oscar i denne kategori; sidste gang var i
1999 med Anders Thomas Jensens "Valgaften".
Trekløveret bag "Der er en yndig mand" modtog sidste år i Hollywood en
Honorary Foreign Film Student Award - en såkaldt Mini-Oscar - for
Filmskolefilmen "Når lysterne tændes".
"Der er en yndig mand" vandt i februar desuden Publikumsprisen på
Clermont-Ferrand-festivalen i Frankrig.
Filmen distribueres af Det Danske Filminstitut til biblioteker, skoler
m.v. Privatpersoner kan låne filmen på bibliotekerne.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Anne-Marie Kürstein, 33 74 36 09, mobil 40 41 46 97, kurstein@dfi.dkChristian Juhl
Lemche, 33 74 35 73, festivalprintmanager@dfi.dk
Press sheet: www.dfi.dk/dfi/english/shortfilms/thischarming.html