Overraskende ny viden om dansk stumfilmarv

STUMFILM. Hvilke nye sandheder om dansk stumfilm gemmer sig blandt de gamle filmstrimler, der løbende får nyt liv på stumfilm.dk? I forbindelse med Danmarks første stumfilmfestival udkommer filmtidsskriftet Kosmorama i en omfangsrig særudgave med danske og tyske forskningsresultater, der nuancerer og kvalificerer forestillingen om dansk films storhedstid.

Der var engang, hvor Danmark regnedes for en af de største og mest driftige filmnationer i verden. Men var vi nu også helt så verdensberømte, som vi går og bilder os ind?

Det og meget andet har syv forskere, seks fra Danmark og én fra Tyskland, sat sig for at undersøge. I et transnationalt forskningsprojekt, som huses af Filminstituttet, er de gået i kødet på kulturudveksling til det dengang store afsætningsmarked Tyskland og dansk stumfilm i velmagtstiden fra 1910-1930.

Anledningen til og en del af fundamentet for deres forskning er en digitaliserings- og formidlingsindsats af den danske stumfilmsarv, som blev igangsat sidste år.

Indsatsens første frugter er allerede høstet og sat til skue på Stumfilm.dk og Cinematekets nye stumfilmsfestival, hvor man fra den 15. januar kan se genoplivede filmstrimler fra dengang, hvor Nordisk Film var blandt de førende selskaber i verden. Samtidig publicerer forskergruppen resultater, der nuancerer historien om et af de vigtigste kapitler i dansk films historie.

Overraskende resultater

Den største artikel i den nye særudgave er skrevet af den tyske filmforsker Stephan Michael Schröder. 

På baggrund af 60.000 siders tyske tidsskrifter har Schröder analyseret omtale og markedsføring af dansk film hos vores tyske naboer frem til 1918. Hans forskning viser blandt andet, at filmene sjældent blev markedsført som danske eller nordiske, og at der blev vist langt færre danske film end antaget i det stadigt mere nationalistiske Tyskland.

Resultatet overrasker forsker på Filminstituttet og leder bag projektet, Lars-Martin Sørensen.

“Nordisk film var kæmpestort i Tyskland og sidder under Første Verdenskrig på en tredjedel af filmdistributionen. Men artiklen viser, at det ikke ensbetydende med, at ’dansk film’ blev anset for at være så stort som vi troede. Fordi det publikum, der har set filmen ikke nødvendigvis har vidst, at den var dansk, og fordi andelen af film var kvantitativt mindre, end vi regnede med”.

Bag nedrullede gardiner

Lars-Martin Sørensen har selv bidraget til særudgaven med en undersøgelse, hvor han tager udgangspunkt i filmen ’Grænsefolket’, der blev forbudt i 1925. I artiklen påviser han, at Udenrigsministeriet spillede en overraskende stor rolle i censur af danske film i 1920’ernes Danmark.

“Det var jeg selv ret overrasket over at finde ud af. Mine undersøgelser viser blandt andet, at ’Grænsefolket’ og en stribe udenlandske film blev censureret, fordi filmene kunne fornærme tyskerne. Filmcensur sorterede ellers officielt under Justitsministeriet, men denne censur kom fra Udenrigsministeriet, hvor man også var meget opmærksomme på, hvordan dansk film kunne bruges til at promovere Danmark i udlandet. Det vil altså sige, at der var en ret massiv politisk censur, der udspillede sig bag nedrullede gardiner i 1920’erne.” 

Forskningsprojektet i tal

7 forskere fra Danmark og Tyskland undersøger spørgsmålet: Hvordan udspillede kulturudvekslingen mellem to af Europas vigtigste filmnationer sig fra 1910-30?

3 år varer forskningsprojektet. De nuværende resultater er baseret på 11 måneders arbejde.

98.000 siders tyske filmtidsskrifter, herunder fortrinsvist Lichtbild-Bühne og Der Kinematograph, er blevet digitaliseret og gjort søgbare i forbindelse med projektet. Tidsskrifterne vil blive tilgængelige på Filminstituttets Biblioteket & Videoteket.

50.000 forskningstunge ord og 8 artikler kan læses på kosmorama.org.

Projektet realiseres i et treårigt samarbejde mellem DF samt Københavns Universitet og Kölns Universitet.

En andet artikel i særnummeret kommer fra Lisbeth Richter Larsen, som er forskningsassistent og redaktør på en af en anden filmhistorisk formidlingsplatform, danmarkpåfilm.dk. I et personhistorisk portræt retter hun søgelyset mod en af de mest underbelyste, betydningsfulde tidligere instruktører, Urban Gad.

Og det er på tide, at Urban Gad, søn af Emma Gad, gift med Asta Nielsen og produktiv filminstruktør, får noget velresearchet spalteplads, mener Lars-Martin Sørensen:

“Urban Gad er en pioner i tidlig dansk og tysk film. Han lavede mange film med Asta Nielsen og var en af de første, der flytter kameraet ind på Astas ansigt. På en måde kan man sige, at han var manden, der skabte hende visuelt. Han spiller altså en kæmpe rolle i konstruktionen i en af de største filmstjerner, der nogensinde har eksisteret. Og det er ikke blevet ordentligt fortalt - før nu.”

Fra resultat til formidling

Fremover kommer de nye opdagelser til at spille ind i formidlingen af digitaliserede stumfilm, som løbende dukker op på stumfilm.dk. På den måde vil flest muligt med tiden nyde godt af den nye viden.

Vi er et af de eneste lande, der tager hele vores arkivbeholdning af stumfilm og digitaliserer dem. Og så ville det jo næsten være skammeligt, hvis vi ikke også gad prøve at blive klogere på dem

- Lars-Martin Sørensen

Interesserede vil også kunne nyde godt af de knap 98.000 sider tyske branchetidsskrifter fra stumfilmperioden, der er blevet digitaliseret og gjort søgbare i forbindelse med forskningen. Tidsskrifterne vil nemlig efterfølgende blive tilgængelige via Cinematekets biblioteks hjemmeside, der som konsekvens får det største online katalog over tyske filmtidsskrifter i Europa.

Danske stumfilm på København stumfilmsfestival

  • Urban Gad: ‘Den sorte drøm’ 
  • A.W. Sandberg: ‘Klovnen’
  • Robert Dinesen: ‘Mit Fædreland, min Kærlighed’
  • Lau Lauritzen: ‘Min Svigerinde fra Amerika’
  • Carl Th. Dreyer: ‘Præsteenken’

Tilgængeliggørelsen af de gamle tidsskrifter og den grundige forskning spiller en afgørende rolle for at forstå betydningen af de nyopståede, digitaliserede filmruller, påpeger Lars-Martin Sørensen. Begge dele er med til at sætte filmene ind i en ramme og sikre en solidt forskningsbaseret fortælling om dansk film.

“Vi ved for lidt om mange af de film, der digitaliseres, til at sætte dem i en ordentlig kontekst. Det er vigtigt, at vi laver grundforskning for at kvalificere og nuancere vores forståelse af stumfilmsperioden, som vi er så pavestolte af. Vi er et af de eneste lande, der tager hele vores arkivbeholdning af stumfilm og digitaliserer dem. Og så ville det jo næsten være skammeligt, hvis vi ikke også gad prøve at blive klogere på dem.”